En mindre miljøbelastende produktion med industriel automation
Vidste du, at industriel automation kan være med til at understøtte den grønne omstilling? Læs her, hvordan fordelene ved digitalisering strækker sig ud over at optimere og effektivisere din produktion og bundlinje.
Sådan kan du bidrage til den grønne omstilling med industriel automation
Digitalisering og industriel automation kan ikke bare styrke din bundlinje ved at effektivisere din produktion, du er også med til at bidrage til den grønne omstilling.
Helt konkret kan digital transformation gøre din produktion mindre miljøbelastende ved at:
- Reducere dit energiforbrug
- Optimere udbyttet af din produktion
- Sikre større transparens gennem analyse og data
Når produktionsprocesser effektiveres, bevæger vi os også mod en mindre miljøbelastende produktion. Digitaliseringen giver industrien mulighed for at analysere og forstå, hvordan en produktion genererer CO2-udledning – og hvor der er plads til forbedringer, så en mindre miljøbelastende produktion kan opnås.
IoT Cloud-løsning – en case fra medicinalindustrien
Med casen fra Schneider Electrics blog bliver du klogere på, hvordan Johnson & Johnson har oprettet en realtidsdataforbindelse til sine leverandører gennem en fælles IoT Cloud-løsning. På den måde sikres det, at data stemmer overens med de faktiske behov – fx for levering af råvarer. Denne optimering fører til besparelse af både tid, ressourcer og CO2.
Vil du også have adgang til fordelene ved industriel automation?
Når du skal i gang med industriel automation, så får du med Lemvigh-Müller en samarbejdspartner, der er IAD-certificeret hos Schneider Electric. Det betyder, at vi kan hjælpe med en skræddersyet løsning tilpasset din produktion med automation fra Schneider Electric. Med vores dedikerede automationsteknikere kan vi, udover at opbygge industrielle automationsløsninger til din produktion, også hjælpe med support og service af din løsning.