Et godt match til alle badeværelser
Dansani Match-serien til badeværelset kombinerer stilfulde, slanke profiler uden synlige skruer med høj kvalitet. Nu også i et flot, sort look
Lækkert og funktionelt design og topkvalitet går aldrig af mode! Med Match-serien har du alle muligheder for at skabe lækre rammer om badet i mange år. Og der er 10 års garanti på hele serien.
Nemt at holde – og kan holde til lidt af hvert
Hvem gider bruge tid og kemi på at bekæmpe kalk og snavs? Alt glas i Match-serien er behandlet med den hårdføre og miljøvenlige EasyCare-behandling, som gør, at kalk og snavs ikke sætter sig fast selv efter 30.000 aftørringer. Glasset er det gode, kraftige 6 mm sikkerhedsglas, der overholder standarden EN12150. Hele serien fås i klart glas, og en del elementer fås også med matteret glas – kaldet isglas. Glasset er udover silikone i profil fastgjort med en skjult krog i top og bund.
Nu fås de stilrene profiler også i sort
Trenden inden for fx armaturer, profiler og greb til badeværelset siger sort. Så nu fås Match-serien til brus også med elegante, sorte profiler i samme stærke aluminiumslegering som på den satin-matte version – men med en meget holdbar mat pulverlakering. Det giver et rigtig flot look til badeværelset.
Match er også ideelt til små rum og skæve vægge
Der skal ikke meget plads til for at skabe en god bruseløsning med Match-serien. Fx kan en foldedør give mere albuerum, når bruseren ikke bruges. Eller hvad med to buede døre, som ikke rager så langt ud i rummet og let kan skubbes ind mod væggen efter badet. Befinder bruseafskærmningen sig lige ved siden af vaskeskabet, kan en svingdør med fast sidepanel beskytte mod vandstænk. Er væggen lidt skæv eller ujævn, kan Match-profilerne justeres helt op til 2 cm. Mulighederne er mange!
Når brusebadet skal være walk-in
Du kan også bygge et større brusehjørne med Match. For eksempel kan en længere fast brusevæg kombineres med en svingdør – eller to faste brusevægge kan kombineres til en delvis åben bruseløsning. En teleskopstang sikrer, at det bliver stabilt og sikkert.

Hold vandet inde i bruseafskærmningen
De faste brusevægge leveres med et enkelt gulvbeslag, der giver et flot svævende udtryk. Og så kan du med en gulvprofil sikre, at vandet ikke løber ud under væggen. Begge dele er med i pakken, når du bestiller en fast brusevæg – og ved dørmodellerne kan du tilkøbe et gulvprofilkit. Er der fald på gulvet, kan du vælge en ekstra høj drypliste. Alle svingdøre og brusevægge er vendbare og kommer med en magnetliste, så døren slutter tæt. De er testede og lever op til EN-normen om hærdning af glas, stabilitet og tæthedsklasse, så dine kunder kan gå trygt i bad.

Bad med bæredygtige bagtanker
Godt design, der holder i mange år, er også bæredygtigt. Derfor er alle bruseløsninger fra Dansani lavet af højkvalitetsmaterialer fra udvalgte leverandører og samarbejdspartnere. Profilerne i Match-serien er fx i en stærk aluminiumslegering og aluminium: et godt og langtidsholdbart materiale, som både giver mulighed for mange designs og kan genanvendes nærmest uendeligt. Udover høj kvalitet gør Dansani meget ud af dokumentation og normer, så der er altid styr på alle former for certificeringer.