Fjernvarmeteknologi, der sparer dyr ventetid ved hanen
Der spildes store mængder vand på at vente, mens gamle vandvarmere leverer varmt vand til de danske haner. Det er dyrt for både forbrugere, samfund og miljøet. Et skift til ny og mere intelligent fjernvarmeteknologi kan derfor spare både vand, penge og tålmodighed.
Fjernvarmeteknologi, der sparer dyr ventetid ved hanen
Danskerne er blevet stadig bedre til at spare på vandet. På ét område er forbruget imidlertid ude af forbrugernes hænder; nemlig den mængde koldt vand, der når at forsvinde i afløbet, fra der åbnes for den varme hane, til vandet når den ønskede temperatur.
Kort ventetid giver mindre spild
Termix TPV-regulatoren er indbygget i Gemina Termix’ kompakte vandvarmer Termix NOVI. Regulatorens tomgangsfunktion sikrer, at vandvarmeren bruger mindst mulig energi, samtidig med at den altid er klar til at producere varmt brugsvand med minimal ventetid. Det sikrer et minimalt spild af koldt vand og tilhørende omkostninger. Termix NOVI er særdeles velegnet, når nye villakvarterer skyder op i varmeværkernes yderområder, hvor det kan være svært at opretholde en høj fremløbstemperatur.
Læg dertil, at Termix NOVI er fuldisoleret. Det medfører således et meget lavt varmetab, både under tapning af varmt vand og i tomgangsfunktion.
Gemina Termix fås i tre udgaver med kapacitet til at forsyne fra 1 til 4 lejligheder med varmt brugsvand uden ventetid.
Design af Jacob Jensen
Kabinettet til den kompakte TERMIX NOVI er designet af Jacob Jensen Design. Den energirigtige vandvarmer vil med andre ord ikke alene tilføre komfort, vandbesparelser og reduceret energiforbrug til boligen. Den vil gøre det med stil.
Dansk knowhow
Som foregangsland inden for fjernvarme råder Danmark over en enorm knowhow. Det kommer blandt andet til udtryk i Sunds nord for Herning, hvor Gemina Termix A/S holder til. Virksomheden udvikler og producerer fjernvarmeanlæg til såvel lejligheder og villaer som til erhvervsbygninger, idrætshaller, fitnesscentre og andre faciliteter med behov for varmt brugsvand og rumvarme.