1. oktober 2022

Optimér energiforbrug og indeklima med AFC-teknologi

AFC-teknologi gør hydraulisk balancering nem. Når den er monteret og indstillet, passer systemet sig selv, og det indstillede flow bliver aldrig overskredet. Det optimerer energiforbruget og giver et bedre indeklima, der gør kunderne tilfredse.

Indstil ventilen én gang til den korrekte værdi

Når du indstiller det nødvendige flow på de enkelte radiatorer direkte på Eclipse-ventilen, bliver anlægget indreguleret pålideligt. Og på den måde er hydraulisk balancering nemt med AFC-teknologi. Løsningerne er designet således, at når først ventilen er indstillet til den korrekte værdi, bliver det ønskede flow ikke overskredet uanset differenstryk. Selv i tilfælde af overforsyning fx ved lukning af naboventiler eller i opvarmningsfasen om morgenen. Det er derfor ikke nødvendigt at lave komplekse beregninger til bestemmelse af indstillingsværdierne.

Ideelt til renoveringer og komplekse systemer

I ældre HVAC-systemer kan radiatorerne være vidt forgrenede, så det bliver svært at forstå flowkravene i de forskellige sektioner eller radiatorer. Derfor er HVAC-anlæg ofte en udfordring i forbindelse med renoveringsprojekter. Hvis der desuden mangler pålidelige tegninger af systemet, kan det være næsten umuligt at beregne netværksmodstanden og kravene til output i de forskellige sektioner. Med AFC-teknologi kan du undgå gætterier i forbindelse med renoveringsarbejde ved at skabe et konstant flow uafhængigt af differenstrykket.

Vil du høre mere om AFC-teknologi, er du velkommen til at kontakte Lemvigh-Müllers produktspecialist. Måske står du med et projekt, hvor du vil kunne spare både tid og energi?

Køb i webshoppen

Hvordan fungerer AFC-teknologi?

Indstil flowbegrænseren til den beregnede flowmængde ved at dreje på taldækslet med justeringsnøglen.

Hvis flowet ved ventilen stiger, flyttes ventilkeglen af det stigende tryk og på den måde begrænses flowet altid til den indstillede værdi.

Falder flowet under den indstillede flowværdi, skubber en fjeder ventilkeglen tilbage til udgangspositionen.

Hurtig og nem installation