Prisen på energitillæg og grænsen for gratis fragt stiger 1.6
Stadig stigende brændstofpriser betyder, at vi er nødt til at hæve prisen på energitillæg og grænsen for gratis fragt. Stigningen træder i kraft 1. juni
Brændstofpriserne fortsætter med at stige. Derfor er vi nødt til at hæve prisen på det energitillæg, du betaler for at få leveret varer fra Lemvigh-Müller.
Energitillægget stiger fra 56 kr. til 76 kr. pr. 1. juni 2022.
Samtidig hæves købsgrænsen for gratis fragt på stål, rustfrit og metaller. Leveringen er gratis, hvis din ordre vejer mere end 500 kg. eller har en værdi over 4.000 kr. (både stål og tekniske varer). Øvrige ordrer pålægges et leverancetillæg på 595 kr. per leveringsadresse.
Det kan du selv gøre
Du kan reducere dine omkostninger til energitillæg ved at samle dine indkøb af tekniske artikler mest muligt, så du modtager færre forsendelser fra os. Hvis det er praktisk muligt for dig, kan du også vælge at hente dine varer i en af vores 23 håndværkerbutikker - så slipper du helt for at betale energitillægget på tekniske artikler.
Så meget er brændstofpriserne steget
Siden januar i år er diesel steget mere end 30 pct. Ingen ved, hvordan brændstofpriserne vil udvikle sig fremover. Vi følger udviklingen og regulerer prisen på energitillægget løbende – op eller ned – afhængig af hvordan markedsprisen på brændstof udvikler sig.
Derfor betaler du energitillæg
Energitillægget dækker blandt andet omkostninger til energiafgifter og bortskaffelse af affald. Du betaler ét energitillæg pr. leveringsadresse pr. dag. Hvis du har bestilt flere ordrer til levering på samme adresse samme dag, betaler du således kun energitillæg for den første ordre.
Priserne på Lemvigh-Müllers øvrige servicetillæg er uændrede. Du kan se vores servicepriser her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din sædvanlige sælger eller kontaktperson.