12. august 2022

Unidrain tager det designede gulvafløb til et nyt niveau

Med Unidrains gulvafløb i Kvadrat-serien kan du tilbyde dine kunder en afløbsløsning i kompromisløst design og Unidrains kendte kvalitet og sikkerhed

Da Unidrain introducerede linjeafløbet i 2003, forandrede det med ét slag badeværelsesafløbet fra et hul i gulvet dækket af en metalrist til et indretningselement, der bidrager til oplevelsen af det fuldendte vådrum på linje med armaturer, sanitet, belysning og møbler.

Løser afløbsudfordringer

Men tekniske forhold kan betyde, at det ikke er muligt at installere et linjeafløb, og et linjeafløb monteret i en bruseniche kan ikke altid sikre tilstrækkelig afvanding som eneste afløb, for eksempel hvis vådrummets gulvareal er stort.

Det har fået Unidrain til at udvide sit omfattende produktprogram med systemet Unidrain Kvadrat. Med Kvadrat kan du tilbyde din kunde en samlet afløbsløsning, hvor funktion og sikkerhed matcher det niveau, du kender fra Unidrains linjearmaturer, mens designet får yderligere et løft.

Tilfredsstiller de højeste krav

Med Unidrain Kvadrat kan du skabe en løsning, der tilfredsstiller de højeste krav til æstetik. Også i projekter hvor der er brug for at supplere et linjearmatur, eller hvor vådrummets primære afløb ønskes udført med komponenter fra Unidrain.

Unidrain Kvadrat kan leveres i udførelsen ClassicLine med rist i Unidrains originale og velkendte ”Column”-design samt varianten HighLine Custom for perfekt afslutning med flise efter din kundes eget valg.

Fra gennemført til kompromisløst

Det giver mulighed for næsten helt skjult afløb og optimal matchning med HighLine Custom-linjeafløb og løfter dit løsningsforslag fra gennemført til kompromisløst.

Unidrain Kvadrat kan leveres med klassisk rist og ramme eller Custom-base i 100x100 eller 150x150 mm, udløbshus i Ø110 eller Ø75 mm med eller uden vandlås samt op til tre sideindløb. Det betyder, at du kan løse enhver afløbsopgave ved renovering eller nybyg med Unidrain Kvadrat.

 

Gode grunde til at vælge Uniline Kvadrat

  • Samlede pakker – fire forskellige – sikrer at du har alt til opgaven
  • Lav indbygningshøjde – fra 109 mm
  • Eneste 10x10 cm-fliseløsning på markedet
  • Nem og præcis installation med højdejusterbar ramme og vipbart armatur

Køb i webshop