9. august 2023

3D-printede armaturer fra Signify på danske færger

De nye armaturer sikrer optimal belysning på færgerne mellem Rødby og Puttgarden.

Scandlines har opgraderet belysningen på deres færger med 3D-printede armaturer fra Signify. Valget af disse armaturer understøtter Scandlines' grønne agenda og sikrer optimal belysning med minimalt strømforbrug. Lemvigh-Müller har spillet en afgørende rolle i etableringen af dialogen mellem Scandlines og Signify som en langvarig leverandør af blandt andet el-materiel og belysning.

Fokus på at mindske CO2-udledningen

Scandlines har for nylig opgraderet en betydelig del af belysningen på to af deres fire færger, der sejler mellem Rødby og Puttgarden. Valget faldt på en serie unikke, 3D-printede Philips LED-armaturer fra Signify.

De 3D-printede armaturer i serien Philips GreenSpace Downlight PerfectFit er ideelle for virksomheder med fokus på bæredygtighed. De printede armaturdele er fremstillet af mindst 55% genanvendt eller massebalanceret, biocirkulær plast og mindsker CO2-udledningen under transporten med 28%. Signify anvender desuden kun vedvarende energikilder i produktionen.

Scandlines er en miljøbevidst virksomhed med ambitiøse klimamål, og de ønskede derfor også energieffektive armaturer med minimalt strømforbrug og minimal miljøbelastning, som også kan genbruges. Signifys løsning opfylder alle disse krav.

Energieffektiv belysning til alle formål

Projektet om at opgradere belysningen inkluderede udskiftning af over 300 armaturer på trapperne, der forbinder færgernes vogndæk med passagerdækkene. Signify valgte de 3D-printede downlights til dette formål, da de kan tilpasses nøjagtigt efter mål og kun bruger 9,7 watt.

På butiksområdet valgte de Philips LuxSpace Accent Compact Elbow 14 watt-armaturer, der er velegnede til taxfree-butikkerne. Disse armaturer har høj farvegengivelse og kan justeres efter behov.

Denne opgradering giver flere fordele for Scandlines' kunder, herunder den nyeste LED-teknologi med effektivt lys og minimalt strømforbrug, støtte til Scandlines' grønne agenda, 3D-printede downlights tilpasset kundens behov samt optimal belysning til taxfree-butikkerne.

Køb i webshoppen

Vil du vide mere?