3D-printede pendler fra Philips – det ansvarlige valg til stemningsfulde belysningsløsninger
Pendelserierne Original og Cords fra Philips gør det let at skabe dekorativ belysning til kunder, der tænker i cirkulær økonomi.
Hvis du har brug for pendler til en stemningsskabende belysningsløsning hos en kunde, der ønsker at bidrage til den cirkulære økonomi med ansvarlige og bevidste produktvalg, er Philips’ 3D-printede pendler i serierne Original og Cords det helt rigtige sted at starte.
Udført til størst mulig genanvendelse
Philips har tænkt ressourcebesparelse og genanvendelse dybt ind i hele livscyklussen og fremstillet pendlerne med en høj andel af genanvendt plast. Desuden er de udført med henblik på størst mulig genanvendelse. De 3D-printede skærme er således udført i 100 pct. genanvendelig polykarbonat.
Original- og Cords-pendlerne er også lettere end tilsvarende konventionelt fremstillede pendler. Det betyder, at der spares energi i forbindelse med transporten. På klimaregnskabets plusside tæller også, at Philips 3D-armaturer til de europæiske markeder hovedsageligt fremstilles på Philips’ fabrik i Belgien.
Produceres efter behov
Endelig bidrager den grundlæggende filosofi i 3D-produktion til ansvarlig ressourceanvendelse og mindre spild. Den lampe, du eller din kunde skal bruge, bliver nemlig først produceret, når den er bestilt. Det sikrer, at der aldrig bliver produceret til kostbar og ressourceforbrugende oplagring eller i værste fald spild.
Og det behøver ikke være kedeligt at tænke ansvarlighed for klodens ressourcer ind i dit eller din kundes produktvalg. 3D-printede lamper og armaturer fra Philips fås nemlig i et væld af smukke og funktionelle udførelser.
Original-serie
Kig for eksempel nærmere på den dekorative pendelserie Original, der sætter et moderne og eksklusivt præg på enhver indretning, uanset om du skal skabe et stemningsfuldt hjørne i et bolig-, hospitality- eller kontormiljø. Original kan fremstilles i tre moderne skærmdesigns med forskellige farver og teksturer, så du kan imødekomme ethvert ønske fra din kunde.
Cords-serien
Den anden spændende 3D-pendel fra Philips er den minimalistiske Cords-serie, som lader lyskilden komme helt til sin ret. Cords fås i tre størrelser samt forskellige farver og teksturer. Brug den for eksempel i klynger med en dekorativ, dæmpbar lyskilde for en smuk og stemningsskabende løsning.
Endnu flere muligheder med Hue eller WiZ
Philips’ Original og Cords er også oplagte, hvis din kunde ønsker fuld frihed til at skræddersy sin belysning til enhver situation med variabel lysstyrke, farvetemperatur eller effektfarve. Så skal pendlerne blot bestykkes med intelligente Philips Hue- eller WiZ-lyskilder, som let styres via tilhørende app på din kundes smartphone.
Køb i webshoppen
Vil du vide mere?
Teknisk support:
Ring: 3695 5555
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 7.00 - 16.00
Fredag: 7.00 - 14.00