Geberit gør det nemmere for byggebranchen at tænke på miljøet
Geberit har indført miljøvaredeklarationer (EPD'er) på en lang række produkter, herunder Geberit FlowFit-forsyningssystem og Geberit AquaClean Mera.
Det hjælper byggebranchen med at opfylde de nye krav i bygningsreglementet, der trådte i kraft januar 2023 og stiller skærpede krav til livscyklusvurdering (LCA) i danske byggerier. Geberit har allerede sat EPD'er på deres produkter for at gøre det nemmere for bygherrer og andre fagfolk i byggebranchen at vælge de rigtige produkter.
Stor efterspørgsel på produkterne
Geberit ser en klar tendens i byggebranchen, hvor flere efterspørger produkter med certificeringer, miljøvaredeklarationer og livscyklusanalyser. Derfor arbejder de kontinuerligt på at lave endnu flere EPD'er, og den nyeste i rækken er vores Duofix Sigma installationssystem, der lige er kommet i februar 2023. Derudover opdateres de eksisterende EPD'er til den nye A2-standard. Det skal gøre det nemmere at leve op til de nye krav til bygningers klimaaftryk.
Køb i webshoppen
På vej mod endnu lavere miljøpåvirkning
Geberit har skabt holdbare, innovative og energieffektive produkter i mere end 30 år. Udover de nye EPD'er tilbyder virksomheden en 10-årig projektgaranti på deres produkter. Siden 2015 har Geberit skåret 41 procent af deres egen miljøpåvirkning og har et mål om at reducere 5 procent af den resterende miljøbelastning om året.
Geberit er også blevet medlem af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, hvor de samarbejder med andre medlemmer om at sætte fokus på bæredygtighed og holde et højt vidensniveau om bæredygtigt byggeri. Desuden har flere af deres rådgivere en DGNB-uddannelse, der gør dem i stand til at rådgive kunder om bæredygtige løsninger.