1. september 2023

Indbygningsløsninger fra Damixa

Oplev Damixas indbygningsløsninger til badeværelset

Badeværelset fungerer som hjemmets helle, en revitaliserende start og afslutning på dagen. Damixa er blevet inspireret af designs fra eksklusive hoteller og spa-resorts, hvilket har resulteret i indbygningsløsninger, der forvandler badeværelset til en oase fyldt med indtryk. Udtrykket er simpelt og sofistikeret, men langt fra klinisk – så badeværelset kan matche boligens øvrige rum i valget af luksuriøse materialer og attraktive farver. Ved at indbygge armaturer til bruser og håndvask, minimeres unødige distraktioner for at skabe et roligt rum, der fremmer følelsen af afslapning og selvforkælelse – en delikat hverdagsluksus.

Dansk design og personlig stil til alle

Damixa kendt for sit kompromisløse fokus på kvalitet og design. Produkterne er designet i Danmark og produceret i Sverige. Indbygningsboksen har stået sin prøve på de europæiske markeder i årtier, og den er bygget af de bedste komponenter og legeringer, ligesom ingeniørerne i Danmark grundigt tester hvert eneste aspekt af produktet.

Med Damixas indbygningsprogram kan alle udtrykke deres personlige stil gennem design, farve og materialevalg. Der kan vælges mellem de smukkeste farver og overflader: klassisk krom, stilfuldt stål, silke-mat grafitgrå eller elegant matsort, poleret eller børstet messing og kobber. Overfladerne er slidstærke og robuste samt lette at vedligeholde. Og i den brede tilbehørskollektion finder du alt lige fra knager til håndklædeholdere i præcis de samme farver og overflader.

Fleksibel indbygningsboks og elegante brusere

Damixas løsning er både enkel og fleksibel – med én indbygningsboks til både vask og brus. Boksen kan kombineres med alle eksterne dele, så du nemt kan ændre farve eller design efter mange års brug. Alle sliddele kan skiftes fra ydersiden, og Damixa sørger for at have et fuldt lager af reservedele, der passer til produkternes lange levetid.

Den elegante hovedbruser giver dig en følelse af at bade i mild sommerregn og er tilgængelig i en række af lofthængte og væghængte designs. Den ultratynde håndbruser er lige så elegant, som den er uundværlig. Bag den stilfulde dækplade skjuler sig uovertruffen kvalitet samlet i én indbygningsboks.

Se indbugning fra Damixa på webshoppen