Nu har Dansani gjort det let at sælge gennemførte løsninger til badeværelset
Inspiration, ideer og kreative muligheder er alfa og omega, når du vil sælge ambitiøse badeværelsesløsninger til din kunde. Gå på opdagelse i Dansanis nye installatørfolder og bliv klædt på til effektivt salg af løsninger, der gør din kunde glad.
Dansani har lanceret en innovativ løsning, der gør det endnu nemmere at sælge, opsætte og arbejde med badeværelsesindretning og bruseløsninger. Det sker med en ny installatørfolder med et udvalg af den kendte og populære producents mest eftertragtede serier. Installatørfolderen giver inspiration og ideer til dialogen med din kunde og gør det enkelt at sammensætte og bestille dansk design til badeværelset til attraktive priser.
Stilsikker skandinavisk enkelhed
Til installatørfolderen har Dansani udvalgt en række fuldtræffere fra sit sortiment. En af dem er Mido+ serien, der kombinerer overkommelige priser med høj kvalitet. Mido + er udført i stilsikker skandinavisk enkelhed, der tiltaler de fleste. Med hele seks farver at vælge imellem er det let at tilføre det afgørende touch, der tiltaler netop din kunde.
Foreslå for eksempel den nye, flotte variant Varm Eg, der bringer naturens skønhed ind på badeværelset – en markant trend inden for moderne boligdesign. Med fire standardbredder (60, 80, 100 og 120 cm) og én dybde (44 cm) kan Mido+ serien bruges i badeværelser i enhver størrelse, også den helt kompakte.
Ud over Mido+ serien præsenterer Dansanis installatørfolder bl.a. det praktiske og stilrene brusekoncept Dansani Match. Det ukomplicerede brusesystem gør det nemt at kombinere forskellige typer af døre og faste vægge i et elegant design, der fås i sort eller satin. Glaspanelerne er behandlet med Easycare, som gør rengøringen problemfri og forhindrer, at snavs og kalk sætter sig fast.
Overblik og orden – også i brusenichen
Installatørfolderen giver dig det fulde overblik over mulighederne med Match- brusekonceptet, inklusive det nye Tower-hyldesystem. Med Tower rykker overblik og orden helt ind i brusenichen i form af fem flytbare hylder til alt det, din kunde har brug for i badet. Tower vælges til ved blot at trække 10 cm fra den ønskede bredde på brusedøren.
Prikken over i’et i den perfekte badeværelsesindretning er lys og spejle. Det finder du naturligvis også i Dansanis installatørfolder. Dansanis brede udvalg i spejle med integreret lys og ikke mindst lysstyring er udført i en kvalitet, man ikke ser mange andre steder. Et spejl fra Dansani matcher design, stil og detaljer fra de øvrige produkter perfekt og løfter dit løsningsforslag fra gennemført til perfekt.
Bredt udvalg til hurtig levering
Selv med et højt ambitionsniveau behøver det ikke tage lang til at udføre en badeværelsesindretning med Dansani. Lemvigh-Müller lagerfører et bredt udvalg af Dansani-produkter med levering fra dag til dag. Hvis du vælger blandt dem, kan du bestille helt frem til kl. 18 og afhentning i din lokale Lemvigh-Müller-butik næste morgen.
Alt leveres færdigmonteret og klar til at hænge op. Justering foregår enkelt, så du hurtigt er klar med en flot og brugsklar løsning til din kunde. En række af Dansani-produkterne er godkendt til svanemærket byggeri, hvis det er et krav fra din kunde. Alle Dansani-produkter kommer med 10 års garanti.