1. september 2023

Stærkt samarbejde sikrer arbejdsro og optimale processer

Det årelange samarbejde mellem Nemo VVS, Lemvigh-Müller og Unidrain giver alle parter store fordele, der rækker langt udover pris. Stor ekspertise og professionel rådgivning giver plads til arbejdet, der skal udføres ude på byggepladsen.

I Ballerup er en gammel skole og hal revet ned for at gøre plads til 600 DGNB-certificerede studie- og familieboliger. Baltorpplænen skal omdannes til en helt ny bydel, som ud over boliger også skal rumme campus- og kulturfunktioner samt en klimapark.

Dialog om krav og specifikationer

Byggeriet er i fuld gang, og det er Nemo VVS, der udfører komplet VVS-installation på byggeprojektet. Nemo VVS har endnu engang lagt den store ordre på blandt andet linjeafløb og udløbshuse til samtlige lejligheder hos Lemvigh-Müller, der er eksperter i levering.

- Jeg tog fat i Morten Baisner med et overblik over enhedsmassen, og vi tog en dialog om detaljer og tekniske specifikationer. Med så omfattende en opgave og høje krav til kvaliteten faldt valget på Unidrain og deres linjeafløb, fortæller Christian Larsen, projektchef hos Nemo VVS.

Mere end god kvalitet

Lemvigh-Müller har gennem mange år haft et fantastisk samarbejde med Unidrain. Ifølge Morten Baisner, sælger hos Lemvigh-Müller, er de et sikkert navn i branchen. Og udover at have produkter topklasse, er leveringstiden altid god.

- Det er naturligvis vigtigt for os, men mindst lige så vigtigt for vores kunde Nemo VVS, så de kan planlægge arbejdet, fortæller Morten Baisner og fortsætter:

- Vi oplever nærmest aldrig forsinkelser. Derudover er den professionelle rådgivning i top, og selvom Unidrain ofte er foreskrevet på projekter, tager man intet for givet – det mærker vi i dialogen; Unidrain er der 100 procent. Uanset.

Ro til at udføre arbejdet

Hos Unidrain lægger salgskonsulent Christian Møller Sommer heller ikke skjul på værdien af det gode samarbejde.

- Når vi er medvirkende til, at Nemo VVS kan udføre deres arbejde tilfredsstillende, uden at skulle tænke på forsinkede leverancer eller produkter, der ikke lever op til krav og specifikationer, er vi glade. Det er essensen af vores forretning og det vi gerne vil anerkendes for, udtaler Christian Sommer Møller.

Christian Larsen, Nemo VVS afslutter:
- Samarbejdet med Lemvigh-Müller og herigennem Unidrain giver os mulighed for at løse selv de mest komplekse opgaver på professionel måde samtidigt med, vi tilbyder vores kunder de bedste produkter og den bedste service.

LEMU Videnomvand Vandbesparelse Højre

Stort udvalg

Find de forskellige muligheder med Unidrain Classicline på webshoppen