Rustfrit stålrør kan ruste - en udfordring i brugsvandsinstallationer
I vvs-branchen står vi over for en betydelig udfordring med korrosion i brugsvandsinstallationer.
Dette påvirker ikke blot installationens levetid, men også drikkevandskvaliteten og kan resultere i store omkostninger for både vvs-installatører og bygningsejere. Eksperter og branchefolk er enige om løsningen: valg af materialer baseret på vandkvaliteten, sikring af optimal flowhastighed i installationen, korrekt opbygning af installationen og øget fokus på hygiejne.
Korrosion i rustfri stålrør opstår primært i spalterne mellem rør og fittings, hvor mikroorga-nismer kan fremskynde processen. Mikrobiel spaltekorrosion er et udbredt problem i Danmark på grund af grundvandets sammensætning. Det er derfor afgørende at være opmærksom på alle faktorer, der kan påvirke installationens sundhed ved valg af materialer.
Viega anbefaler brugen af fittings i siliciumbronze eller rødgods, da disse materialer er kendt for deres korrosionsbestandighed. Fittings med højt kobberindhold i en kvalitetslegering kan være en mere pålidelig løsning end rustfri presfittings for at undgå spaltekorrosion.
Ved korrekt dimensionering ud fra ejendommens faktiske vandforbrug opnår installationen den optimale flowhastighed. Dette har flere fordele, da det kan medføre besparelser på materialer, vandforbrug, energi til opvarmning af varmt brugsvand. Desuden sikrer det installationens sundhed samt en lang levetid.
Forståelsen af hygiejnens afgørende rolle for en vellykket installation er essentiel. Vand er en fødevare og bør behandles som sådan. Derfor er hygiejnisk korrekt håndtering af materialer afgørende, herunder opbevaring i forsejlet emballage indtil brug. Dette minimerer risikoen for bakterievækst, der kan forårsage korrosion.
Der er mange involverede parter i opbygningen af en brugsvandsinstallation, fra kvaliteten af råmaterialer, produktion til håndtering af materialer i forskellige led såsom transportører, grossister og installatører. Der er mange potentielle fejlkilder, så tværfaglig forståelse af udfordringerne og samarbejde er afgørende. Viega tilbyder at være bindeled og partner gennem hele processen, da vi ser vandforsyningen i bygninger som livsnerven og kilden til en sund installation.
Mød Viega på ét af Lemvigh-Müllers korrosionsseminarer
Om Viega:
Viega er ekspert i sundt drikkevand i bygninger og er en af verdens førende teknologivirksomheder inden for installationsbranchen. Som en kvalitetsorienteret familievirksomhed med over 5.000 medarbejdere globalt har virksomheden 125 års erfaring inden for byggeteknik. Kernekompetencerne omfatter opretholdelse og videreudvikling af drikkevandshygiejne, energieffektivitet, komfort og sikkerhed i bygninger. Koncernen udvikler og producerer over 17.000 produkter og systemer på ti lokationer verden over.
Køb i webshoppen
Vil du vide mere?
Ring 3695 5555
Tast 3