Hedensted VVS A/S går All-In på Henco Alupex produkter med stærkt samarbejde fra Lemvigh-Müller og Aalberts netværket
Hedensted VVS A/S, stor Østjysk VVS-forretning og ejer af flere velrenommerede VVS-firmaer som Møllgaard VVS, Snaptun VVS, Gas-manden, Hornsyld VVS, og det seneste opkøb, Byens VVS, har taget en strategisk beslutning om at gå all-in på Henco Alupex produkter.
Dette skridt understreger virksomhedens fortsatte engagement i at levere en høj kvalitet af produkter og services til deres kunder.
Michael Thomsen, VVS-installatør og medejer af Hedensted VVS A/S, udtaler, "Vi har valgt at skifte til Henco på grund af produktets ret unikke kvalitet samt det stærke samarbejde, vi har oplevet. Før vi indførte Henco rørsystemer, stod vi over for udfordringer med produkttillgængelighed hos vores leverandør, som handlede uden om gossistledet. Med Henco, som er lagerført hos vores samarbejdspartner, Lemvigh-Müller, har vi opnået bedre tilgængelighed og et produkt af høj kvalitet, hvilket har været afgørende for vores beslutning om at konvertere vores lagersortiment og bilsortiment til Henco."
Den vellykkede opstart af Henco-produkter i virksomheden blev båret af et tæt samarbejde med Lemvigh-Müller, hvor fordelene ved at være en del af Aalberts-netværket blev udnyttet fuldt ud. Michael Thomsen kommenterede yderligere, "Opstartsprocessen var en smidig proces takket være den konstruktive dialog med både Henco og Lemvigh-Müller. Vi kunne trække på deres ekspertise og støtte for at sikre en problemfri implementering af produkterne."
Michael fremhæver også betydningen af det menneskelige aspekt i samarbejdet, "Kvaliteten af produkterne er afgørende, men for os er kvaliteten af samarbejdet lige så vigtig. Vi valgte Henco ud fra deres professionelle support og vilje til at udvikle samarbejdet. Det er beroligende at vide, at vores samarbejdspartnere virkelig går ind for at styrke vores forhold."
Som en del af deres indsats for at opnå en dybere forståelse af Henco-produkterne, besøgte Hedensted VVS A/S Henco-fabrikken i Belgien i samarbejde med Lemvigh-Müller og Aalberts-netværket. Michael ser tilbage på et udbytterigt besøg og understreger vigtigheden af at have indgående kendskab til de produkter, de anvender i deres daglige arbejde.
Hedensted VVS A/S' beslutning om at gå all-in på Henco Alupex produkter understreger deres engagement i at levere stærke løsninger til deres kunder. Med støtte fra Lemvigh-Müller og det tætte samarbejde med Henco ser virksomheden frem til at fortsætte udviklingen i samarbejdet med fokus på at levere VVS-løsninger i høj kvalitet.
Aalberts-netværket til den professionelle VVS-installatør
Et fællesskab med viden og erfaringer til dig, der bygger stærke VVS-installationer og gerne vil dele dette med ligesindede installatører, producenter og Lemvigh-Müller.