1. april 2024

GEOS-kabinetter er som skabt til det nordiske klima – og meget andet

De ekstremt robuste Spelsberg GEOS-kabinetter er udviklet til udvendig montering og er holdbare i både direkte sollys og regn eller sne.

GEOS er fremstillet i forstærket UV- og ammoniakresistent polycarbonat og udrustet med et helt unikt drænsystem, der leder vand bort fra toppen. Det er nemt at montere de elektriske komponenter i to lag i kabinetterne, og med forskellige lågeløsninger kan du f.eks. med en gennemsigtig låge få glæde af, at komponenter, dioder, tællere, indikatorer osv. sidder beskyttet inde i kabinettet, men samtidigt kan aflæses udefra.

Som noget nyt kan de unikke GEOS-kabinetter nu også fås i sort, hvilket mere er en æstetisk nyhed end en teknisk nyhed. Ikke desto mindre er Spelsberg sikker på, at markedet har brug for robuste kabinetter med sort finish. ”Der bygges flere og flere sorte bygninger, hvor sorte kabinetter diskret kan samle elektronikken, og til mange ”stand alone” installationer i det åbne rum, er sort langt mere diskret end de konventionelle lysegrå kabinetter”.

Robust ude og inde

GEOS står for General Enclosure Outdoor System. Som det fremgår af navnet, har Spelsberg udviklet kabinetterne til udendørs installationer, og de modstår ekstreme belastninger som f.eks. regn, sne, varme, kulde, vand, støv, sol og endda slag indenfor visse grænser. Tætningsklassen er op til IP69 og slagfastheden IK09. Nogle af de mange fordele skyldes valget af polycarbonat til selve kabinettet, andre opnås med et intelligent design fra Spelsbergs udviklere.

Unikt drænsystem

GEOS-kabinetterne er forseglede ved hjælp af en elastomisk pakning, som er fremstillet af silikone. Det er i sig selv en sikker løsning, men for at være helt sikker har Spelsbergs ingeniører udviklet et unikt drænkoncept, der leder vandet væk via en ”drænrende” forrest på toppen af kabinettet og ned/bagud via beskyttede drænrender. Konceptet er lige så velgennemtænkt og enkelt, som det er effektivt, og drænet eliminerer f.eks. risikoen for, at stillestående vand i samlingerne ikke fryser og forårsager frostsprængninger, der ”åbner” forseglingerne på sigt.

Brugervenlig med nem montering i flere lag

Spelsberg GEOS er en bred serie kabinetter. De hyppigst anvendte i Danmark er ”GEOS L”, der er tomme kabinetter, og ”GEOS S” der er med forskellig type dørlukning. Sidstnævnte anvendes typisk f.eks. til eltavler og kontaktskabe.
Et af Spelsbergs generelle kendetegn er udpræget brugervenlighed. Det gælder også GEOS. Kabinetterne fås i mange størrelser, men de er alle opbygget, så Spelsbergs program af standardkomponenter kan anvendes. Du kan f.eks. nemt montere installationerne i lag og takket være glideskinner efterfølgende ubesværet servicere dem, hvilket er en stor fordel ved industriel anvendelse. Kombinationsmulighederne er mange.

Køb Spelsberg GEOS i webshoppen