Spar tid og bekymringer i VVS-installationen
Kuglehaner er måske små, men de har stor betydning for en effektiv VVS-installation.
Få styr på funktion, fleksibilitet og fejlfri montage med løsninger, der er udviklet til praktikeren, ikke bare til kataloget.
Når rørføringen snævrer ind, tidsplanen strammer, og kunden forventer kvalitet hele vejen, er det dit valg af løsninger, der gør forskellen. For bygningsinstallatører handler moderne VVS-installationer om mere end blot funktion: Det handler om sikkerhed og effektivitet. Her er specialkomponenter, som kuglehaner, et overset, men værdifuldt område at optimere på.
Smart design gør hverdagen lettere
Specialkuglehaner med integrerede funktioner som filter, aftap eller følertilslutning gør det muligt at reducere antallet af komponenter i installationen. Det betyder færre samlinger, mindre risiko for fejl og lækager, og ikke mindst hurtigere montering. Og når pladsen er trang, gør en kompakt kuglehane en mærkbar forskel.
En gennemtænkt løsning kan fx spare 10–15 cm i rørføring, hvilket kan være det, der afgør, om du får kabinettet til at lukke.
Færre fejl og nem service
En af de største kilder til efterarbejde i VVS-branchen er fejl i samlinger og tilpasninger. Ved at vælge multifunktionelle komponenter, der matcher opgaven, kan du reducere antallet af dele og dermed minimere fejlkilder. Samtidig gør løsninger med omløber det nemt at skifte komponenter, uden at save i rørene. Det er godt håndværk, der også holder i længden.
Fleksibilitet til hele byggeriet
Hvad enten du arbejder med kedelinstallationer, fjernvarme, gulvvarme eller andet, kræver det løsninger, der passer til miljøet. Kuglehaner i press-, rustfri- eller 3-vejs varianter giver dig frihed til at vælge det rigtige produkt, ikke bare til én type opgave, men til hele projektets behov.
Et stærkt samarbejde er mere end god logistik
Som installatør har du brug for løsninger, der ikke bare fungerer, men også er tilgængelige, nemme at få rådgivning om og til at stole på. Her spiller samarbejde med erfarne producenter og leverandører en central rolle. Hurtig levering fra dansk lager og teknisk sparring fra kompetente rådgivere kan være dét, der redder din arbejdsdag. Derfor har Lemvigh-Müller ikke kun klar med de rigtige produkter, men også den rigtige rådgivning til dine projekter.