8. september 2025

BÖHLER ECOspark® – kobberfri svejsetråd med dokumenterede fordele

Renere arbejdsmiljø, effektiv emballage og stærk dokumentation. Oplev ECOspark® hos Lemvigh-Müller på HI-messen.

Virksomheder står i dag over for krav om at forbedre arbejdsmiljøet, mindske spild og levere dokumentation. Dette uden at gå på kompromis med kvalitet eller produktivitet. BÖHLER ECOspark® er en kobberfri svejsetråd, der adresserer netop disse behov.

Tråden er velegnet til både manuel svejsning og automatiserede løsninger og giver en stabil, ensartet proces, som mange allerede har oplevet positive resultater med.

Et bedre arbejdsmiljø med mindre røg og mindre rengøring

Ved at fjerne kobberbelægningen reduceres mængden af kobber i svejserøgen markant. Test viser op til 75 % lavere kobberindhold sammenlignet med traditionelle tråde. Det giver et renere og sikrere arbejdsmiljø for svejserne samtidig med, at det medfører mindre behov for rengøring og vedligehold i udstyr og omkring svejseområdet.

Gennemtænkt emballage

ECOspark® leveres i ECOdrum® som er en robust, sammenklappelig og 100 % genanvendelig tromle med op til 450 kg tråd. Det betyder færre skift, højere oppetid og mindre affald. Tromlen er desuden nem at håndtere og optimeret til pladsbesparelse.

Alternativt fås tråden på BS300-spoler i stål, som kan bortskaffes som metalskrot, hvilket er en enkel og effektiv løsning i en travl produktion.

Orden i data og dokumentation

ECOspark® leveres med EPD’er (Environmental Product Declarations), udarbejdet i henhold til ISO 14025 og EN 15804. Det sikrer gennemsigtig og verificeret miljødata, som kan anvendes i dokumentation til både interne krav og offentlige udbud.

Producenten, voestalpine Böhler Welding, er EcoVadis-certificeret med en Guld-rating. Det placerer dem blandt de øverste 5–25 % globalt inden for områder som miljøstyring, etik og arbejdsforhold.

Al dokumentation på ECOspark® finder du under ”Dokumenter og Links”, når du fremsøger produkterne på Lemvigh-Müllers hjemmeside.

Det siger kunderne …

Svejsespecialist hos Lemvigh-Müller, Michael Skou, har stærke positive førstehåndserfaringer fra sine kunder. En af dem er en jysk producent af stålkonstruktioner med 25 svejsere – heraf en stor andel robotsvejsning, som også er skiftet til ECOspark® 6 NC. De fortæller om de tydelige resultater:

 

"Det vi lægger mest mærke til, er stabiliteten i processen. Vi får ensartede resultater fra batch til batch, bruger mindre tid på efterbearbejdning og har færre stop til vedligehold. Overgangen til ECOspark® krævede kun små justeringer i forhold til vores tidligere tråd – det gjorde skiftet nemt."

BÖHLER ECOspark®

Se og prøv ECOspark® på HI-messen

Lemvigh-Müller står klar på vores store stand med både viden, maskiner og eksempler på tråden i praksis – herunder de smarte ECOdrum®-tromler og BS300-spoler.

 

📍  HI-messen, Herning, stand G5830
📅  30. september – 2. oktober 2025

 

2016 06 28Kontormiljø Kolding 14

Vil du vide mere?

Ring 3695 5555