ECM har effektiviseret lagerstyringen med i.Cupboard
Ni af vores i.Cupboard skabe har sat nye standarder for effektivitet og arbejdsglæde hos ECM Industries A/S i Trekantområdet.
ECMs investering har frigivet mere end 240 arbejdstimer om året, reduceret indkøbsomkostningerne og samtidig givet medarbejderne et markant bedre produktionsflow. “Det handlede ikke kun om at spare penge. Vi ønskede at skabe en hverdag, hvor medarbejderne aldrig mangler noget, og hvor vi kan fokusere på kerneopgaverne. Med i.Cupboard sikrer vi flowet i produktionen og får frigivet tid og ressourcer til det, der virkelig betyder noget,” fortæller indehaver Søren Jaedicke Christiansen.
Fra manuelle indkøb til intelligent lagerstyring
Indtil for nylig brugte ECM i gennemsnit 12 indkøb pr. uge på forbrugsvarer. Hvert indkøb tog ca. 25 minutter – fra bestilling og modtagelse til fakturahåndtering og dobbelt godkendelse. Det svarer til 241 timer på et år. Med i.Cupboard er indkøbsprocessen blevet digitaliseret og automatiseret. Skabene er koblet op på en MERCER-løsning, som sender data direkte til Lemvigh-Müller. Herefter sørger vi for at skabene fyldes op én gang om ugen. Dette har ledt til en øget arbejdsglæde, da medarbejderne altid har de rette varer lige ved hånden.
En central del af løsningen er, at alle medarbejdere har adgang med deres personlige nøglebrik. De kan frit hente de varer, de har brug for, tjekke størrelser og mål – og lægge varer tilbage igen, hvis noget ikke passer. Forbruget registreres først, når lågen lukkes, hvilket sikrer præcis registrering, minimalt spild og fuld fleksibilitet.
Mere tid til lærlingene
Supervisor Christian Lycke Olesen mærker især forskellen i det daglige arbejde. Hvor han tidligere brugte mange timer på småindkøb og administrativ håndtering, er dette nu reduceret til et minimum. “Før gik en stor del af min uge med småindkøb og godkendelser. Nu kan jeg bruge tiden dér, hvor den skaber værdi – ude i produktionen og sammen med vores lærlinge. Det gør en kæmpe forskel, både fagligt og personligt,” siger han. For ECM betyder det, at lærlingene nu får endnu mere faglig sparring og struktur i deres uddannelse. Når forbrugsvarer altid er på plads, oplever de unge en professionel ramme, som understøtter både stolthed og læring.
Et partnerskab med kunden i centrum
Hos Lemvigh-Müller arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at sikre en løsninger, der skaber reel værdi. Implementeringen af i.Cupboard hos ECM er sket i tæt dialog mellem virksomheden og vores specialister, Karsten Pilgaard Andersen og Henrik Lakman.
“Vi arbejder altid ud fra ét grundprincip: Kunden skal være i centrum. Det betyder, at vi ikke bare leverer en standardløsning, men tager os tid til at forstå kundens behov, udfordringer og hverdag. I samarbejdet med ECM har det været afgørende for os at sikre en løsning, der både frigiver tid, reducerer omkostninger og samtidig gør medarbejdernes hverdag enklere og mere motiverende,” fortæller Karsten Pilgaard Andersen.

Henrik Lakman supplerer:
“For os handler det om at skabe tillid og tryghed i processen. Vi skal være en partner, som lytter, følger op og sikrer, at løsningen fungerer i praksis – ikke bare på papiret. Samarbejdet med ECM har været et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan skabe målbare resultater og langvarig værdi.”
Dokumenterbare besparelser
ECM har regnet på det, og med i.Cupboard har de realiseret væsentlige økonomiske gevinster:
– Tid og lønressourcer: ca. 109.750 kr. årligt
– Fragt og emballage: ca. 40.000 kr. årligt, da 15 leverandører er samlet til én
– Samlet besparelse: knap 150.000 kr. pr. år
Vil du vide mere om, hvordan vores SmartLager™-løsninger kan gøre en forskel hos din virksomhed?