27. oktober 2025

Nu kan du få klimadata på dine varer

Det er blevet nemmere at få overblik over klimaaftrykket fra dine indkøb

Vi stiller nu CO₂e-data til rådighed for kunderne på mere end 450.000 produkter så virksomheder i industrien, byggeriet og installationsbranchen kan dokumentere deres klimaaftryk langt lettere.

Med den nye løsning kan kunderne trække på pålidelige og gennemsigtige klimadata, der kan anvendes både i den løbende CO₂e-rapportering og til at estimere udledningen fra enkeltkøb af stål- og teknikprodukter.

“Vores kunder har i stigende grad behov for pålidelige CO₂e-data, som kan integreres direkte i deres rapportering. Vores løsning er testet i et tæt samarbejde med vores kunder, og vi kan nu hjælpe dem med adgang til data, der både kan bruges til rapportering og til at estimere klimaaftrykket på det enkelte indkøb på et transparent og dokumenteret grundlag,” siger Pernille Kiær, Executive Advisor, ESG & Communications hos Lemvigh-Müller.

"Dette er et fantastisk eksempel på hvordan samarbejde omkring bæredygtighedsdata igennem hele forsyningskæden er nøglen til at indfri kundernes klimamålsætninger. Vi ser LM som en stærk partner på dette felt,” siger Jens Christian Riegels Thisted, Indkøbsdirektør hos Kemp & Lauritzen.

Én samlet adgang til CO₂e-data

Løsningen giver kunderne et samlet overblik over CO₂e-udledningen for deres samlede indkøb i en valgt periode. Det gør det lettere at arbejde struktureret med klimaregnskaber og understøtter samtidig både dokumentationskrav og indkøbsstrategier.

Dataene præsenteres transparent, så kunderne tydeligt kan se, hvilke produkter der bygger på leverandørdata, og hvilke der er beregnet ud fra en referencemodel. På den måde bliver grundlaget for arbejdet med klimaaftryk både tydeligt og troværdigt.

“Vi ønsker at gøre klimadata tilgængelige og brugbare for kunderne. Vi oplever allerede nu, hvordan denne løsning skaber konkret værdi for vores kunder. Når man kan se og forstå tallene, bliver det også muligt at handle på dem,” tilføjer Christian Søgaard-Christensen, CEO hos Lemvigh-Müller.

Se med i videoen, hvor Daniel Bech Nielsen og Pernille Kiær fra vores ESG-team fortæller om løsningen

2016 06 28Kontormiljø Kolding 8A (1)

Kontakt os

Har du spørgsmål omkring bæredygtighed og ESG?

Skriv til os på esg@lemu.dk