Rene omgivelser sikrer drift og øger produktiviteten
Kan rengøring skabe værdi? Effektiv vedligehold og rengøring kan forebygge nedbrud og forlænge udstyrs levetid.
I mange produktionsmiljøer bliver hygiejne og rengøring ofte betragtet som nødvendige støttefunktioner, men ikke direkte værdiskabende.
Men i praksis kan effektivt vedligehold og målrettet rengøring være forskellen på stabil drift og kostbare afbrydelser. En ny undersøgelse viser, at 86% af medarbejdere mener, at rene omgivelser er afgørende for et godt arbejdsmiljø, og 70% af rengøringspersonalet oplever, at de kunne bruge tiden bedre, hvis dispenserne var hurtigere og nemmere at genopfylde. Det handler ikke kun om æstetik, det handler om effektivitet, trivsel og bundlinje.
Rengøring som en del af vedligeholdet
I takt med, at produktionsudstyr bliver mere avanceret, vokser også behovet for at beskytte maskiner, komponenter og overflader mod støv, olie og partikler. Små urenheder kan forårsage fejl, nedsat præcision og øget slid. Alligevel bruges der ofte unødigt mange arbejdstimer på manuelle rutiner og transport af rengøringsudstyr, tid der kunne bruges på forebyggende vedligehold.
Ved at tænke hygiejne og drift som én samlet disciplin kan produktionsvirksomheder:
- Forlænge udstyrets levetid
- Forebygge fejl og nedbrud
- Frigøre tid til planlagt vedligehold
- Forbedre medarbejdernes effektivitet og trivsel
Tallene viser potentialet
Torks adfærdsundersøgelser i Europa viser tydeligt, hvordan smartere arbejdsrutiner og tilgængelige løsninger giver mærkbare resultater. Tallene understreger, at rengøring ikke bare handler om hygiejne, men om produktivitet.
- 86% af medarbejdere siger, at rene omgivelser er det vigtigste for et godt arbejdsmiljø.
- 70% af rengøringspersonalet siger, at de ville få mere tid til andre opgaver, hvis dispenserne var hurtigere at genopfylde.
- 87% føler sig mere værdsatte og motiverede, når toiletter og fællesområder holdes rene og velfungerende.
Effektivitet og bæredygtighed går hånd i hånd
Ineffektiv rengøring skaber ikke kun spild af tid, men også unødvendigt affald.
Ved at vælge CO₂-neutrale, FSC®-certificerede dispensere og én-ad-gangen-systemer, kan virksomheder både reducere miljøpåvirkningen og samtidig spare ressourcer.
Torks undersøgelser viser fx, at brugen af komprimerede bundter og emballage uden hylse reducerer affaldsmængden med op til 92%.
Det betyder mindre tid brugt på affaldshåndtering, færre klager og en mere bæredygtig produktion.
Små ændringer, store resultater
Ved at integrere rengøring i vedligeholdelsesstrategien kan produktionsvirksomheder skabe målbare driftsfordele uden store investeringer:
- Placer aftørrings- og hygiejneprodukter tættere på arbejdsstationerne.
- Vælg løsninger, der er hurtige at genopfylde og designet til industriel brug.
- Sæt hygiejne på dagsordenen som en del af sikkerhed og drift.
Som Tork påpeger i deres undersøgelser, stiger både effektiviteten og medarbejdertilfredsheden, når rengøringen bliver en integreret del af vedligeholdet, herudover falder antallet af driftsafbrydelser også markant.

Sammen finder vi løsningen
Hos Lemvigh-Müller ser vi produktionsvedligehold som mere end reparation, det handler om at skabe flow, forebygge fejl og frigøre ressourcer.
Med de rette systemer kan du både forbedre driftstiden, mindske spild og styrke medarbejdernes trivsel. Små ændringer kan skabe store resultater, og det starter med smartere vedligehold og rene omgivelser.