Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller
Den nye aftaler gælder de næste tre år og skal gøre forsyningen af værnemidler mere effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter i 22 lande i Vesteuropa.
Arbejdssikkerhed er for Carlsberg en central prioritet og forankret i en kultur om “Nul Ulykker”. Alle Carlsberg-lokationer er certificeret med et arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til ISO 45001, og der investeres løbende i at forbedre arbejdssikkerheden.
Da Carlsberg i 2019 indgik den første aftale med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler (PPE) i 18 lande, var målet at skabe en mere ensartet og skalerbar løsning. Tidligere indkøbte Carlsbergs lokationer værnemidler fra forskellige leverandører med forskelle i sortiment, processer og tilgængelighed.
I dag er indkøbet konsolideret hos Lemvigh-Müller, hvilket giver Carlsberg et samlet overblik og en ensartet tilgang på tværs af lokationer. Aftalen dækker blandt andet personlige værnemidler (PPE) som arbejdstøj, sikkerhedssko, handsker og høreværn, ligesom Lemvigh-Müller nu også leverer udstyr til hygiejniske områder som fx skovle, koste og fejebakker samt øvrige rengøringsredskaber.
Den nye aftale betyder, at Lemvigh-Müller stiller et fast sortiment på 650+ materialenumre til rådighed for Carlsberg. Derudover har Carlsberg adgang til yderligere 34.000 materialenumre i Lemvigh-Müllers sortiment bl.a. inden for sikkerhedssko, faldsikring, førstehjælp og andre produkter, der er med til at gøre arbejdet i produktionen sikkert.
Automatisk lagerstyring uden risiko for at løbe tør
En central del af samarbejdet er Lemvigh-Müllers SmartLager-løsning, som i dag anvendes af Carlsberg i Frankrig. SmartLager er en automatiseret lagerstyring, der er tilgængelig direkte på anlæggene: I automater kan Carlsbergs medarbejdere hente fx arbejdshandsker og andre værnemidler, og når beholdningen når et aftalt minimum, genbestiller systemet automatisk, og automaterne registrerer samtidig forbrug fordelt på de enkelte afdelinger, så omkostninger fordeles korrekt. Når beholdningen skal fyldes op, modtager Lemvigh-Müllers lager i Kolding besked, plukker og sender, hvorefter Carlsbergs lokale teams selv fylder automaterne op. Som en del af den nye aftale forventes Lemvigh-Müller at implementere flere SmartLager-maskiner også i andre Carlsberg-lande.
Et partnerskab baseret på fælles værdier og transparent dialog
Samarbejdet er ikke kun et spørgsmål om levering men om udvikling, sparring og løbende forbedringer. Her vægter Carlsberg den tætte relation og den direkte, transparente dialog højt. Begge virksomheder har dybe rødder i dansk erhvervsliv og et fælles værdisæt, som er med til at skabe tillid og tempo i samarbejdet.
Jarosław Juszczyk, S.Manager H&S WE Region i Carlsberg Group, peger på netop samarbejdsformen som afgørende:
“Lemvigh-Müller er mere end en leverandør for os. De forstår vores hverdag i produktionen og arbejder proaktivt med forslag, der gør det lettere for os at holde et højt sikkerhedsniveau på tværs af lokationer. Og så har vi en åben og transparent dialog, hvor tingene bliver sagt direkte. Det giver os tillid, og det gør det nemmere at udvikle løsninger i fællesskab, når behovene ændrer sig.”
Allan Smidt, Key Account Manager hos Lemvigh-Müller, supplerer:
“For Carlsberg handler det om driftssikkerhed og ensartede processer på tværs af lande. Vores rolle er at være én samlet indgang og samtidig være en aktiv sparringspartner, der løbende kommer med forbedringsforslag og ny viden om værnemidler og løsninger.”
Vil du vide mere om mulighederne med SmartLager?
Med SmartLager™ får du et leverandørstyret lagerkoncept, der automatiserer håndteringen af forbrugsvarer