Spar tid på aflastningen med LK FUGA® AIR
Nyt aflastningsprincip i LK FUGA® AIR forfradåser gør installationer markant nemmere.
Schneider Electric introducerer et nyt aflastningsprincip i LK FUGA® AIR-serien, udviklet på baggrund af elektrikernes egne erfaringer med tidskrævende aflastning i forfradåser.
Stabil fastgørelse i første forsøg
Som elektriker ved du, hvor meget tid der kan forsvinde på en aflastning, der driller. Når kablet ikke vil sidde ordentligt fast, eller du må bruge strips for at få det til at holde, bliver et ellers simpelt job hurtigt en tidsrøver.
Efter længere tids udvikling og omfattende test lancerer Schneider Electric nu et nyt aflastningsprincip i LK FUGA® AIR-serien. Den nye løsning sørger for, at aflastningen sidder korrekt i første forsøg, så du sparer tid, færre justeringer og slipper for unødigt bøvl i installationen.
Aflastning, der virker i første forsøg
Den opdaterede aflastning er integreret i dåsens indgangshuller. Gummimembranen er blevet tykkere, og indvendigt er den suppleret med stjerneformede tænder, der automatisk griber om kablet, når yderkappen presses igennem. Det betyder i praksis, at kablet sidder fast i ét hug – og du undgår at skulle tilbage og efterjustere. Det er mindre rod, mindre spildtid og mere fremdrift i arbejdet.
Aflastningen er simpel: Du afisolerer kablet i ønsket længde og fører lederne igennem midten af membranen. Når plastkappen er igennem, er kablet aflastet.
En velkendt udfordring i hverdagen
I praksis har den eksisterende aflastning i længere tid medført gener. Brugen af en ekstra strips for at sikre kablet har ofte betydet flere arbejdstrin og i nogle tilfælde behov for at afmontere og gentage processen. Det er netop denne udfordring, det nye aflastningsprincip adresserer.
Stor interesse blandt elektrikerne
Sløret for nyheden blev allerede løftet på årets elektrikermesse og siden på en række minimesser rundt i landet, hvor det nye aflastningsprincip har skabt stor interesse. Mange elektrikere gav udtryk for, at løsningen rammer præcis de problemstillinger, de står med i hverdagen, og både begejstring og opbakning har været markant.
En løsning på tekniske udfordringer
"Elektrikere rundt i landet har i flere år gjort os opmærksomme på, at aflastningen kunne gøres bedre. Det har vi lyttet til. Derfor har vi brugt lang tid på at teste og finjustere den nye løsning – ikke for at lave en lille forbedring, men en løsning, der reelt hjælper elektrikere i hverdagen."
- Fortæller Mark Remmer Bitsch, Offer Manager i Home Solutions hos Schneider Electric Danmark.
Udrulning og kompatibilitet
AIR-serien bliver rullet ud i faser: først i 1-modul og 1½-modul forfradåser, derefter i 2-modul og afslutningsvis i 2½-modul. Dette gælder både de blå FUGA AIR forfradåser og de røde brandsikrede forfradåser.
Selvom både gamle og nye udgaver af forfradåserne vil være i omløb samtidig, giver det ingen udfordringer for din installation, for de nye udgaver kan frit mikses og sammenbygges med de eksisterende – præcis som du er vant til.