Nye lystårne fra Schneider Electric
Kraftigere lys, hurtigere montering og flere tilslutningsmuligheder: Harmony XVB7 byder på mange nye fordele
Schneider Electric fornyer sortimentet af Harmony lystårne. Det nye medlem af produktfamilien hedder XVB7 og giver operatører og driftsansvarlige optimalt overblik over maskiner og anlæg, så de kan reagere hurtigt på hændelser og undgå utilsigtede afbrydelser af driften. "XVB7 har fået et nyt, moderne design og en række opgraderinger. Resultatet er flere fordele for både maskinbyggerne og slutkunderne," siger Jesper Rasmussen, produktansvarlig for Harmony-sortimentet hos Schneider Electric Danmark.
Blandt fordelene er:
- Kraftigere lys
- Flere tilslutningsmuligheder
- Hurtig montering
- Øget synlighed fra flere vinkler
- Modulært design
- Forenklet sortiment
Udvendigt fremstår de nye Harmony XVB7 lystårne i et moderne, opgraderet design. Nye linser og LED-dioder, som er op til fire gange kraftigere end før, sikrer høj synlighed fra alle vinkler og under alle lysforhold.

Seks farver, fra et til fem moduler
Og med et nyt, modulært design med et meget forenklet sortiment – der er nu tre gange færre varenumre end før - er det nemmere end nogensinde at sammensætte det rigtige Harmony lystårn til den konkrete opgave.
Harmony XVB7 lystårne kan bygges op med alt lige fra et enkelt og op til fem lysmoduler, med seks forskellige farver at vælge mellem: Rød, gul, grøn, hvid, blå og orange. Lysmodulerne kan fås med konstant eller blinkende lys, og sortimentet omfatter desuden fire forskellige lydmoduler.
Når det gælder tilslutningsmuligheder og kommunikation, byder Harmony XVB7 på nye muligheder. Således kan de nye lystårne tilsluttes med IO-link, M12-stik eller USB-tilslutning til HMI eller iPC. XVB7 kan også leveres monteret med 15 centimeter kabel og M12-stik.
"Vi har også opgraderet måden, man tilslutter kabler på. Skrueterminalerne er blevet erstattet med push-in tilslutning med fjederklemmer for at lette monteringen," siger Jesper Rasmussen. Han tilføjer, at de nye Harmony XVB7 lystårne erstatter seriens forgænger, XVB. Diameteren er fortsat på branchestandarden 70 mm, og XVB7 kan uden problemer monteres på eksisterende montagefødder fra XVB-sortimentet.
Se hele det nye sortiment af XVB7 lystårne her