15. juni 2026

Forebyg driftsstop med Condition Based Monitoring

Intelligent overvågning af anlæg – få fuld kontrol, før fejl opstår med Weidmüllers CBM-løsninger.

I en industri, hvor hver time med driftsstop koster, og hvor kravene til effektivitet og pålidelighed kun stiger, er Condition Based Monitoring (CBM) ikke længere ”nice to have” – det er en strategisk nødvendighed.

Med realtidsdata om dine mekaniske og elektriske komponenter får du et unikt indblik i dit anlægs tilstand. Det giver dig muligheden for at forudse fejl, optimere produktionen og planlægge vedligehold præcis når det er nødvendigt.

Weidmüllers Condition Based Monitoring – din komplette CBM-løsning

Den fuldt integrerede og modulopbyggede CBM-portefølje giver dig adgang til præcise data og værdifulde indsigter om dit anlægs tilstand. Det gør det muligt at identificere fejltyper som ubalance, fejljustering, lejeskader eller overophedning længe før de udvikler sig til et reelt problem.

Løsningerne omfatter:

  • Sensorteknologi til vibration, temperatur, strøm og spænding
  • Edge-baserede analyseenheder med avanceret databehandling
  • Enkle, browserbaserede værktøjer til opsætning og overvågning
  • Avancerede algoritmer for tidlig detektion af uregelmæssigheder
  • Nem integration med eksisterende automations- og SCADA-systemer

Hvorfor er Condition Based Monitoring afgørende?


Uden løbende tilstandsdata arbejder mange virksomheder reaktivt, og opdager først problemer, når produktionen allerede står stille. Konsekvensen er ofte kostbare og uforudsete produktionsstop, dyre reparationer og akut vedligehold samt øget risiko for skader på kritiske komponenter. Samtidig kan det føre til svingende produktkvalitet og tabt output, hvilket påvirker både effektivitet og bundlinje.

Med CBM får du en helt ny form for kontrol og sikkerhed:

Forudsigelig vedligeholdelse

Planlæg kun service, når anlægget reelt har behov for det.

Maksimal tilgængelighed

Identificér afvigelser tidligt – og undgå dyre nedbrud.

Optimal udnyttelse af ressourcerne

Løbende overvågning giver længere levetid og bedre udnyttelse af dine aktiver.

Conditionbased Monitor Header LM

Fra vibrationsmåling til temperatur- og strømdata. CBM giver dig den fulde kontrol over dit udstyr, reducerer nedetid og forlænger levetiden markant.

Før du implementerer CBM – typiske udfordringer


Når der mangler indsigt i komponenternes reelle belastning, bliver vedligeholdelsesarbejdet ofte præget af manuelle inspektioner og reaktive indgreb. Det gør det vanskeligt at planlægge vedligehold effektivt og øger risikoen for uventede fejl og produktionsstop. Med CBM elimineres disse risici, og konverterer din vedligeholdelsesstrategi fra reaktiv til proaktiv.

For at sikre en effektiv CBM-løsning, skal den være:

CBM Fleksibel Weidmüller

Fleksibel

Nem at implementere i både nye og eksisterende systemer

CBM Skalerbar Weidmüller

Skalerbar

Fra enkeltmaskiner til komplekse produktionslinjer

CBM Intelligent Weidmüller

Intelligent

Baseret på avancerede algoritmer og pålidelig databehandling

CBM Brugervenlig Weidmüller

Brugervenlig

Alle kan arbejde med systemet, uanset teknisk niveau

CBM som en central del af din digitale strategi


Weidmüllers løsninger er skabt til moderne, datadrevne produktionsmiljøer, hvor indsigt i realtid er afgørende for en effektiv drift. Med kontinuerlig overvågning af kritiske anlæg får du et detaljeret overblik over udstyrets tilstand, samtidig med at historiske data kan analyseres for at identificere mønstre og trends. Løsningerne kan integreres på tværs af cloud- og IIoT-platforme og gør det muligt at automatisere serviceplaner baseret på faktiske driftsdata. Resultatet er en mere stabil produktion, højere driftssikkerhed og et markant stærkere grundlag for datadrevet beslutningstagning.

Resultatet?
En mere stabil produktion, højere driftssikkerhed – og et markant stærkere grundlag for datadrevet beslutningstagning.

Condition Based Monitor-produkter