11. marts 2026

Donghua og Lemvigh-Müller skaber værdi hos kunderne

Lemvigh-Müller understøtter kunderne med højkvalitets kædeløsninger, teknisk ekspertise, samt hurtig levering

Partnerskabet mellem Donghua og Lemvigh-Müller skaber merværdi for kunderne – og med Donghuas innovation, lagerkapacitet og workshop styrkes markedspositionen.


Selvom Donghua navn endnu ikke har rodfæstet sig i Danmark, så har deres høje kvalitet, tekniske knowhow, samt innovationen bag bl.a. EXL- og X3-kæderne gjort et stort indtryk på Lemvigh-Müllers kunder. Det samme gælder tilgængeligheden af Donghua kæder, hvilket understøttes af Lemvigh-Müllers lokale lagrer i Danmark og Donghuas omfattende Europæiske centrallager i Alkmaar, Holland. Tilsammen sikrer dette korrekt levering – hurtigt og pålideligt.

Lars Schnejder Pedersen, Produkt Manager for Mekaniske og Tekniske Produkter hos Lemvigh-Müller, fortæller om partnerskabet mellem Lemvigh-Müller og Donghua, hvis givende samarbejde bygger på fælles værdier.

Samarbejde ud fra kvalitet og fælles værdier


Samarbejdet mellem Lemvigh-Müller og Donghua begyndte for mere end fem år siden. Efter et år med dialog, besøg på Donghua´s faciliteter i Alkmaar samt markedsvurderinger, stod det klart for begge parter, at potentialet for et langsigtet samarbejde var stort. Match’et handlede ikke kun om produktkvalitet, men også om fælles værdier – fokus på pålidelighed, langsigtet samarbejde og en fælles ambition om at støtte kunderne med teknisk dybde og ærlighed. For os var det et oplagt valg – deres tekniske knowhow, værkstedet, serviceniveauet; alt stemte overens med det, vi selv stræber efter som virksomhed.”

Partnerskabet er stærkt, i vækst og med stigende momentum. Kundeinteressen vokser, de fælles aktiviteter øges, og begge virksomheder oplever en klar markedsinteresse for Donghuas løsninger i Danmark, hvilket fører til hurtig udbredelse.

Bedre løsninger til kunderne


Ifølge Lars, har kunderne hurtigt vænnet sig til Donghuas kæder, når de først er introduceret. Væksten i både omsætning og markedsandel er tydelig i hverdagen.

“Nogle kunder har brugt det samme kædemærke i årevis og kan derfor være tilbageholdende i starten. I de tilfælde gennemfører vi tests eller leverer tydelige testrapporter med sliddata, belastningsdata og sammenligninger af levetid. Om nødvendigt, hjælper vi med at opsætte en test i deres egen applikation. Sidste år gjorde vi dette med en maskinbygger, og efter at have set resultaterne skiftede de med det samme. ”Kæden var nemmere at arbejde med, holdt længere og reducerede omkostningerne” – fortæller Lars.

Tæt samarbejde og hurtige responstider


For Lemvigh-Müller er service og samarbejde helt centrale elementer i partnerskabet. Relationerne til Donghua er baseret på gensidig respekt, tålmodighed i markedsopbygningen samt løbende dialog. Derfor har Donghua placeret deres Nordic Sales Director i Danmark. Den lokale tilstedeværelse betyder, at Matthijs og Lemvigh-Müller sammen kan besøge kunder og hurtigt inddrage Donghuas tekniske specialister, hvis det er nødvendigt.

“Vi er meget tæt på producenten. Vi køber ikke bare produkter fra dem – vi har alle muligheder for at samarbejde om kundespecifikke løsninger, hvis der er behov for det, og vi kan gøre det hurtigt. Når specialproduktet er færdigt, samarbejder vi med Donghua om at gøre produktet lagerført med samme leveringstid som standardprodukterne. Det er en game changer for mange kunder – både OEM og MRO – og giver kunderne en større tryghed” – siger Lars.

Lagerkapacitet er en anden styrke i samarbejdet


Lemvigh-Müller opretholder sit eget lager af standard- og special kæder i Danmark, hvilket muliggør levering næste dag, i de fleste tilfælde.

“Selvfølgelig kan vi ikke lagerføre alt” – fortæller Lars – "men vi lagerfører et bredt og markedstilpasset sortiment på både standard som specialkæder for dag-til-dag-levering. Eftersom Donghua i Alkmaar har Europas største kædelager, er sandsynligheden meget høj for, at det, vi ikke har på hylden, findes dér. I praksis betyder det, at vi stadig kan levere inden for 24 timer i næsten alle tilfælde. Det er ekstremt værdifuldt for vores kunder.”

Styrkelse af markedspositionen gennem partnerskab


Partnerskabet med Donghua gør det muligt til at understøtte kunder på tværs af alle tekniske områder. Ved at repræsentere et af markedets førende brands inden for denne produktkategori, kombineret med Lemvigh-Müllers styrker inden for andre mekaniske produktområder, står man endnu stærkere og kan imødekomme kunder med komplekse behov.

Lemvigh-Müller investerer massivt i bl.a. maskinbyggersegmentet, da disse kunder har meget specifikke krav, eller ønsker løsninger på tilpassede kæder leveret klar på ønskede længder eller andet – direkte klar til montering på deres applikationer.

“Designere og ingeniører har brug for direkte adgang til teknisk ekspertise, tegninger og applikationsrådgivning allerede i de tidlige faser af et projekt, og med det tætte samarbejde med Donghua kan vi levere dette på et meget højt niveau. Vores mål i alt dette er enkel: at gøre en forskel for virksomheden, vores salgsteams og vores kunder. At gøre hverdagen bedre og nemmere for alle, der arbejder sammen med Lemvigh-Müller – det fokuserer vi på hver dag” – siger Lars.

Løsninger, der skaber effektivitet og værdi


Som Danmarks største stål- og grossistvirksomhed spænder Lemvigh-Müllers sortimentet bredt. Det udgør tekniske produkter, el-komponenter, stål, VVS-materialer, og mere end 600.000 individuelle varenumre. Selvom størstedelen af Lemvigh-Müllers aktiviteter er nationale, leveres der ligeledes globalt, hvor større kunder følges til deres internationale lokationer.

“Vi leverer til cirka 67 lande. Hvis en kunde som Carlsberg opfører et nyt anlæg et sted i verden, følger vores produkter med. Alt håndteres fra Danmark, men vores salgsteams besøger lokationerne flere gange om året” – forklarer Lars.

Foruden at være logistik- og distributionspartner, tilbyder Lemvigh-Müller en omfattende række services, der skal øge kundernes effektivitet. Det omfatter blandt andet projektkalkulationer, indkøbsoptimering, lagerstyring, stål- og metalbearbejdning, teknisk rådgivning, samt et stort udbud af faglige kurser.

“En kunde kom til os med omkring 3.000 leverandører, hvis mål var at reducere antallet til omkring 200 over få år. Det er også den type merværdi, vi tilbyder. Vi hjælper kunderne med at forenkle deres indkøb, skabe effektivitet og sikre, at de kun arbejder med leverandører, der tilfører reel værdi” – fortæller Lars.

Produktkonvertering er en anden typisk ydelse

Når kunder anvender konkurrerende kæde brands, vurderer Lemvigh-Müller, om en én-til-én-udskiftning er hensigtsmæssig, eller om en anden kvalitet eller løsning giver større fordele.

“Vi leder altid efter en bedre løsning,” siger Lars. “Hvis vi kan tilbyde en stærkere kæde, der reducerer nedetid, har det langt større værdi for kunden end selve produktprisen. Mange kunder henvender sig til os, fordi deres eksisterende kæde er defekt. Vi analyserer, hvorfor den gik i stykker, og om en anden kæde kan forhindre samme problem. I mange tilfælde tilbyder vi en anden løsning eller blot en højere kvalitet, fordi den samlet set stadig sparer kunden penge – både på produktet og på produktionen. For de fleste kunder er prisen på kæden ikke det vigtigste, men derimod løsningens driftssikkerhed. Det er også helt centralt i vores partnerskab med Donghua.”

Lemvigh-Müller og Donghua fortsætter med at styrke deres samarbejde, ved at kombinere globale produktionskapaciteter med lokal ekspertise, for at levere pålidelige kædeløsninger i høj kvalitet til kunder i Danmark og resten af verden.