Kom frosten i forkøbet
Er din kunde klar til vinteren?
Kom frosten i forkøbet med DEVI
Vinteren nærmer sig, og det samme gør risikoen for frostsprængte rør. Med frostsikringsløsninger fra DEVI kan dine kunder sove trygt om natten, velvidende at deres vand- og sprinklerrør er beskyttet mod frostgrader. I oktober kan du købe ind til vinterens opgaver til stærke kampagnepriser hos din lokale Lemvigh-Müller grossist.
Effektiv og driftssikker frostsikring
Et pålideligt varmekabel er afgørende for effektiv frostsikring. DEVI tilbyder løsninger til forskellige behov. DEVIpipeheat™ 10 V3 er en brugsklar løsning til frostsikring af drikkevandsrør. Kablet leveres monteret med tilslutning og stik for hurtig installation, er godkendt til kontakt med drikkevand og kan dermed monteres både indvendigt og udvendigt på røret. Vælg mellem færdige længder for hurtig montering eller kabel på tromle for fuld tilpasning til den specifikke opgave.
Til større eller mere fleksible installationer er DEVIpipeguard™ 10LSZH et oplagt valg. Det selvbegrænsende varmekabel leveres som metervare og kan tilpasses den konkrete opgave. LSZH-kappen (Low Smoke Zero Halogen) sikrer lav røgudvikling og ingen halogener ved brand, hvilket gør kablet velegnet til miljøer med høje sikkerhedskrav.
Præcis styring for minimalt energiforbrug
For at minimere energiforbruget anbefales det at styre anlægget med en termostat som DEVIreg™ 610. Den robuste elektroniske IP44-termostat er udviklet til både indendørs og udendørs brug og kan monteres direkte på væggen. Med temperaturstyring fra -10 °C til +50 °C og en medfølgende trådføler sikrer DEVIreg™ 610 præcis kontrol af varmekablet. Termostaten aktiverer kun varmen ved behov og LED-indikatoren gør det nemt at overvåge driften. Det lave standbyforbrug bidrager desuden til en energieffektiv løsning.
I kombination med en termostat, regulerer begge kabler automatisk effekten efter omgivelsernes temperatur, hvilket sikrer energieffektiv drift og reducerer risikoen for overophedning.
Klar til vinteren med DEVI
Uanset om du har brug for en færdig løsning til drikkevandsrør eller et fleksibelt varmekabel til større rørsystemer, har DEVI den rette løsning. DEVIpipeheat™ 10 V3 er ideel til drikkevandsinstallationer, mens DEVIpipeguard™ 10LSZH og DEVIpipeguard™ 25LSZH giver maksimal fleksibilitet og robust beskyttelse til udvendig rørsikring. Begge produkter er udviklet til lang levetid og høj driftssikkerhed. DEVIpipeheat™ 10 V3 har 5 års garanti, mens DEVIpipeguard™ 10LSZH/25LSZH har 10 års garanti.
Kig forbi din Lemvigh-Müller grossist i oktober og få et godt tilbud på frostsikring fra DEVI. Så er du klar til at sikre dine kunders installationer mod vinterens kulde.