Sunde vandinstallationer
Sådan sikrer du drikkevandet
Drikkevand er Danmarks mest kontrollerede fødevare – lige indtil det ankommer til bygningers vandinstallationer. Når du som VVS-installatør udfører eller servicerer en vandinstallation, er det derfor vigtigt at sikre, at vand fra andre dele af installationen ikke kan løbe tilbage og forurene drikkevandet.
Her spiller kontraventiler og tilbagestrømningssikringer en vigtig rolle.
Hvad siger lovgivningen?
BR18 §407 stiller krav om sikringsanordninger, der forhindrer tilbagestrømning og beskytter drikkevandskvaliteten med reference til DS/EN 1717. I BR18 §419 stilles der krav om service og vedligehold efter DS/EN 806-5. Også DS439, afsnit 8.2, henviser til DS/EN 1717 for vurdering af risiko og valg af sikring.
Tænk på tilbagestrømningssikring som en del af den samlede drikkevandssikring – ikke som en ekstra komponent.
Fem kategorier, én simpel tommelfingerregel
DS/EN 1717 inddeler væsker i fem kategorier efter sundhedsrisikoen ved tilbagestrømning:
|
Kategori |
Vandtype |
Risikoniveau |
|
1-2 |
Vand direkte fra hanen |
🟢 Ingen eller lav risiko |
|
3 |
Vand blandet med sundhedsskadelige stoffer |
🟡 Sundhedsrisiko |
|
4 |
Kemikalieblandinger og varmeanlægsvand med inhibitorer |
🟠 Høj risiko |
|
5 |
Kvægdrikketrug, køletårne og laboratorier |
🔴 Kritisk mikrobiel risiko |
Jo højere kategori, jo kraftigere skal sikringen være. Ved kategori 5 kræves et luftgab, fordi mikroorganismer kan passere en almindelig kontraventil.
Kig efter de kritiske steder
Typiske tilslutninger, der kræver sikring jf. DS/EN 1717, er fx fjernvarmeanlæg med additiver, armaturer med slange, blødgørings- og doseringsanlæg, brandslukning, industrikøkkener, vaskeanlæg, drikkekopper til dyr og regnvandsanlæg.
Glem ikke service og vedligehold
En sikringsanordning virker kun, hvis den vedligeholdes. Regelmæssig service er derfor vigtig jf. BR18 §419 og DS/EN 806-5. Sørg ved montering for, at den er tilgængelig, kan kontrolleres og er beskrevet i D&V og KS.

Den rette ventil til den rette opgave
- Kontraventiler (type EA) – til kategori 2, fx almindelige tappesteder, varmtvandsbeholder og vandmåler.
- Tilbagestrømningssikringer (type CA/HD) – til kategori 3, fx armaturer med mulighed for slange.
- Systemadskillere (type BA) – til kategori 4, fx fjernvarmeanlæg og kemikalieblandingsanlæg.
- Sikkerhedsstationer med frit luftgab (type AB) – til kategori 5, fx kvægdrikketrug, byggepladsvand og vandingsanlæg.
Det er installatørens opgave at vurdere risikoen ud fra den konkrete installation og vælge den rigtige sikring.
Fra risikovurdering til den rette løsning
Kemper tilbyder et komplet sortiment af kontraventiler og tilbagestrømningssikringer til alle væskekategorier – fra simple kontraventiler til komplette sikkerhedsstationer.
Sunde vandinstallationer starter ikke ved vandværket. De starter med de valg, du som installatør træffer på den enkelte byggeplads, i bygningen og boligen.