2. september 2026

Markedsinfo september 2026

Markedsinfo samler de vigtigste markedsbevægelser og trends inden for stål, teknikvarer samt VVS- og elbranchen.

I den nyeste udgave ser vi blandt andet nærmere på en forsigtig bedring i markedsaktiviteten, fortsat usikkerhed om prisudviklingen og den voksende betydning af forsyningssikkerhed og compliance.

Stålmarkedet: Svag efterspørgsel, men priserne holdes oppe

Efterspørgslen på stål er fortsat afdæmpet i store dele af Europa, men nye handelsbeskyttelser, reducerede importkvoter, CBAM samt høje energi- og transportomkostninger er med til at understøtte prisniveauet. På flade produkter er priserne allerede steget, mens udviklingen på lange produkter er mere stabil. Samtidig kan begrænset kapacitet og længere leveringstider få større betydning i årets sidste kvartal.

Teknikmarkedet: Forsigtig fremgang og fokus på effektivisering

Industrimarkedet bevæger sig gradvist fra stabilisering mod begyndende fremgang, men udviklingen er fortsat ujævn. Virksomhederne prioriterer især investeringer i automatisering, elektrificering, driftssikkerhed og nødvendige udskiftninger, mens større kapacitetsudvidelser fortsat vurderes mere forsigtigt. Energi, forsvar og infrastruktur er blandt de områder, der understøtter aktiviteten.

VVS: Renovering og energieffektive løsninger driver markedet

VVS-markedet viser fortsat moderat vækst. Varme og sanitet er blandt de stærkeste områder, mens renoveringsmarkedet får stadig større betydning. Efterspørgslen på varmepumper og energieffektive løsninger vokser, og samtidig fylder krav til dokumentation, CO₂-data og produktinformation mere i både projekter og tilbud.

Elmarkedet: Kobberpriser og nye vækstområder påvirker udviklingen

Stigende kobberpriser ventes fortsat at påvirke kabelpriserne i andet halvår af 2026. Samtidig ser vi vækst inden for blandt andet kritisk infrastruktur, batterier, solceller, varmepumper og intelligente styringsløsninger. Nye krav til bygningers energiforbrug og automatik ventes desuden at øge efterspørgslen på blandt andet lysstyring, sensorer og CTS/BMS-løsninger.

Compliance: Nye krav og næste implementeringsfaser

Nye og skærpede krav påvirker i stigende grad produkter, leverandørkæder og omkostninger. Emballagereglerne bevæger sig ind i en ny fase med større fokus på dokumentation og mærkning, mens CBAM nu også får økonomisk betydning. Samtidig er producentansvaret for batterier implementeret, og krav til sporbarhed og ansvar i leverandørkæden fylder mere.

Vil du vide mere?

Vi publicerer Markedsinfo fire gange årligt, så du kan holde dig opdateret om de vigtigste markedsbevægelser og trends inden for stål, teknikvarer samt VVS- og elbranchen.