25. august 2026

Intelligent gulvvarme sparer energi og installationstid

Mindre arbejde. Mere effektiv drift.

Energiforbruget i bygninger udgør næsten 40% af Danmarks samlede energiforbrug, og derfor er energieffektive installationer en vigtig del af den grønne omstilling. Samtidig efterspørger både bygherrer og boligejere løsninger, der reducerer energiforbruget uden at gå på kompromis med komforten.

For VVS-installatøren handler energioptimering dog ikke kun om energibesparelser. Det handler også om at levere en løsning, der er hurtig at montere, nem at idriftsætte og driftssikker i mange år.

Mindre indregulering – mere værdi

Med Pettinaroli DynaFlow er den dynamiske reguleringsventil (PICV) integreret i gulvvarmeshunten. Det erstatter flere komponenter og regulerer automatisk flowet ved trykvariationer.

Fordele for installatøren
Indregulering uden ekstra måleudstyr, færre komponenter og samlinger samt hurtigere montage. Samtidig sikres isolering iht. DS 452, mindre risiko for fejl og stabil drift fra dag ét.

Fordele for slutbrugeren
Stabil varmefordeling, bedre afkøling og lavere energiforbrug.

Gulvvarmepakker der er klar til montering

Pettinarolis forkodet Alpha gulvvarmepakker er udviklet med fokus på at reducere montagetiden på byggepladsen. Pakkerne leveres færdigkodet, så installatøren undgår en række tidskrævende arbejdsgange.

I pakkerne er:

  • Telestaterne ledningsført til styreboksen
  • Rumtermostaterne forkodet fra fabrikken
  • Systemet behovsstyret
  • Kredsene selvindregulerende

Det betyder, at anlægget hurtigt kan monteres og sættes i drift uden omfattende opsætning eller programmering.

Energioptimering i praksis

Når gulvvarmeshunten DynaFlow kombineres med behovsstyret gulvvarmestyring, opnås en løsning, hvor både flow og varmeafgivelse tilpasses det aktuelle behov. Resultatet er høj komfort, lavere energiforbrug og reduceret CO₂-udledning.

For installatøren er gevinsten mindst lige så interessant: færre komponenter, mindre indregulering, kortere montagetid og en løsning, der fungerer første gang.

Kort sagt: Mere energioptimering for kunden og mindre arbejde for installatøren.

How to Alpha gulvvarmesystem