Bedre industribelysning med Philips
Energieffektive Philips LED-løsninger til produktion, lager og industri
Få overblik over to Philips-løsninger til industri og lager
Industribelysning skal sikre gode lysforhold og fungere i de omgivelser, den er installeret i. Når eksisterende belysning skal udskiftes eller opgraderes, kan det derfor være relevant at se på både anvendelse, installation og armaturets egenskaber.
CoreLine Industriarmatur
CoreLine Industriarmatur er udviklet til blandt andet produktion, lagerbygninger, parkeringshuse og andre områder, hvor der er behov for robust og vandtæt belysning. Armaturet har IP66- og IK08-klassificering og fås i forskellige varianter og lumenpakker.
Den nye generaon bygger videre på CoreLine Industriarmaturets fokus på en enklere installation. Blandt andet er der mulighed for værktøjsfri udskiftning af driver og et forbedret LED-board, mens et formonteret eksternt stik kan gøre tilslutningen hurtigere og mere fleksibel.
Afhængigt af version er der også mulighed for intelligent lysstyring i form af Interact Ready-armaturer samt integrerede bevægelsessensorer. CoreLine Industriarmatur har desuden en levetid på op til 100.000 timer (L80). Derudover findes armaturet også i en All-in-version, hvor ét varenummer kan dække flere lumenpakker og farvetemperaturer. Det giver fleksibilitet i forbindelse med projektering og kan samtidig være en fordel, når lagerbeholdningen skal holdes enkel.
Ledinaire Highbay
Til industri- og lagerområder med stor loftshøjde kan Ledinaire Highbay være en relevant løsning. Armaturet er udviklet som et prisvenligt alternativ til højloftede industrihaller og er blandt andet velegnet til lager- og fabrikshaller.
Ledinaire Highbay fås i forskellige lumenpakker og størrelser og leveres som standard med en bredstrålende lysfordeling. Med reflektor som tilbehør kan lysfordelingen ændres til en mere koncentreret mediumstrålende fordeling. Armaturet kan monteres ophængt i krog eller med et beslag som tilbehør.
Den aktuelle serie fås blandt andet med 10.500, 20.000 og 28.000 lumen og en effektivitet på 150 lm/W. Armaturerne har IP65- og IK06-klassificering og er udviklet til anvendelser, hvor der er behov for belysning i højloftede områder.
To løsninger til forskellige behov
CoreLine Industriarmatur og Ledinaire Highbay dækker forskellige behov inden for industribelysning. CoreLine Industriarmatur er en robust og vandtæt løsning til blandt andet produktion og lager, mens Ledinaire Highbay er udviklet til områder med stor loftshøjde, som eksempelvis lager- og fabrikshaller.
Fælles for de to løsninger er, at de giver mulighed for at opgradere industribelysningen til energieffektiv LED og vælge en løsning, der tager udgangspunkt i både installationens udformning og de forhold, belysningen skal fungere under.