2309 TEMA VP Eban Landing CSRD Hero

CSRD

Rapportering af bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter i fremtiden - er du klar?

Gør din virksomhed klar til udviklingen

Fremover skal virksomheder i de 27 EU-medlemslande dokumentere deres arbejde med bæredygtighed på en ny måde. Det er en konsekvens af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).

CSRD skal gøre det lettere for investorer og andre interessenter at få indsigt i virksomhedens aktiviteter og præstationer indenfor sociale, miljømæssige og ledelsesmæssige aspekter.

Lovgivningen påvirker alle trin i værdikæden

Børsnoterede selskaber & financielle institutioner

Krav om rapportering om værdikæden og overholdelse af EU-Taksonomi og CSRD.

Direkte leverandører

Skal overholde kravene fra de børsnoterede selskaber og finansielle institutioner. Efterspørger data fra egne leverandører.

SMV’er (underleverandører)

Skal levere nødvendige bæredygtighedsdata for at opfylde kravene fra deres direktekunder.

SMV’s leverandører (producenter)

Sidste led i kæden oplever øget efterspørgsel på bæredygtige praksisser og dokumentation.

Skal kontrolleres af tredjepart

EU ønsker, at rapportering af bæredygtighed på længere sigt skal have samme kvalitet som virksomheders finansielle regnskab. Det betyder, at rapportering af bæredygtighed skal kontrolleres af en revisor, ligesom virksomhedens finansielle regnskab.

For børsnoterede virksomheder med flere end 500 ansatte gælder CSRD allerede fra det regnskabsår, der begynder 1. januar 2024. Alligevel er det en god ide allerede nu at forholde dig til CSRD, uanset hvilken type virksomhed du driver eller ejer. Ikke mindst hvis din virksomhed er underleverandør til virksomheder, som nu bliver omfattet af CSRD. De vil nemlig blive forpligtet i forhold til CSRD-rapportering i hele deres værdikæde.

CSRD vil med stor sandsynlighed indebære mere omfattende dokumentationsarbejde, end du har været vant til allerede fra årsskiftet. Men CSRD kan også hjælpe dig med at udvikle din virksomhed og gøre den klar til en fremtid, hvor dokumentation af bæredygtighed bliver en afgørende konkurrenceparameter.

Bedre risikostyring og øget innovation

Ved at arbejde med både finansielle og ikke-finansielle faktorer kan du opnå en bedre risikostyring, øge innovationen og gøre det lettere at tiltrække investorer.

Det styrker dine muligheder for at udvikle din virksomheds konkurrencekraft, både økonomisk og bæredygtighedsmæssigt.

Fokus på miljø, det sociale og ledelse

Ansvaret for virksomhedens rapportering om bæredygtighed ligger hos økonomidirektøren (CFO). Rapporteringen skal fokusere på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Der skal også gøres rede for risikoscenarier og udvikles tiltag for at imødegå og mindske konsekvenserne
af indvirkninger, som kan påvirke miljø og mennesker samt virksomhedens markeder og drift.

Du kan læse mere om CSRD her eller kontakte vores sustainability-team

Sådan træder CSRD i kraft

JANUAR 2024

Børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber og finansielle institutioner

JANUAR 2025

Børsnoterede og ikke børsnoterede virksomheder med flere end 250 ansatte

JANUAR 2026

Børsnoterede SMV’er

JANUAR 2028

Virksomheder uden for EU med væsentlige aktiviteter i unionen

Sådan arbejder vi selv med bæredygtighedsrapportering

Som videnspartner på bæredygtighed skal vi kunne vise orden i eget hus. 

I rapporten kan du blive klogere på, hvordan vi selv arbejder med bæredygtighed, og hvordan det for os ikke bare er en strategi, men en handlingsplan der skal skabe forandringer.

2501 COR Eban Sustainability CONTHERO 1680X590px ESG Rapport 2024 S1

ESG skaber værdi i Lemvigh-Müller

2403 COR Eban NYAR 945X368px Bredygtighed Podcast

Podcast-anbefaling om bæredygtighed

2401 Tema Stl Eban NYAR 945X368px Jytas Ctstl K1

CO2e-reducerede stålbjælker og DGNB-certificering

Spørgsmål

Har du spørgsmål, eller vil du gerne vide mere, så tag fat i din lokale kontaktperson hos Lemvigh-Müller, eller skriv til os på esg@lemu.dk.