Manager Logistik Teknik til Lemvigh-Müller - Kolding
Vi søger en erfaren og nyskabende Manager til Logistik Teknik, som får det samlede ansvar for den tekniske drift af vores lager- og logistikfaciliteter i Kolding – samt en central rolle i vores CL 4.0-projekt med etablering af et nyt automatiseret lager.
Med base i Kolding bliver du en nøgleperson i implementeringen og den fremtidige drift af vores nye automatiserede lagerløsning. Du får det overordnede ansvar for Teknisk Afdeling og skal sikre stabil drift, høj sikkerhed og optimal udnyttelse af bygninger og teknisk udstyr.
Du refererer til Head of Logistics og får direkte ledelsesansvar for 10 medarbejdere.
Primære arbejdsopgaver som Manager Logistik Teknik
Som ansvarlig for den tekniske funktion har du det overordnede ansvar for at sikre en effektiv, sikker og fremtidssikret drift af virksomhedens tekniske installationer, bygninger og faciliteter. Rollen omfatter både strategisk ledelse, daglig drift, optimering af tekniske løsninger samt sikring af overholdelse af gældende lovgivning og interne standarder.
Ledelse og organisation
- Ledelse og udvikling af Teknisk Afdeling
- Opbygning og strukturering af driftsorganisation til nyt lager
- Budgetansvar og prioritering af tekniske investeringer
- Ansvar for leasingaftaler og tekniske indkøb
Teknisk drift og vedligehold
- Sikre stabil drift af tekniske anlæg, maskiner og installationer
- Forebyggende vedligehold og lovpligtige eftersyn
- Ansvar for lagerinventar, trucks, lifte, kraner, pakkemaskiner, reoler m.m.
- Optimering og udskiftning af teknisk udstyr
Bygninger og faciliteter i samarbejde med Facility Manager
- Vedligehold af lagerbygninger og udenomsarealer
- Drift og serviceopgaver i administrationsbygning
- Koordinering af mindre ombygninger og forbedringer
Sikkerhed og compliance
- Overholdelse af arbejdsmiljø- og sikkerhedslovgivning
- Dokumentation og ISO-procedurer
- Deltagelse i sikkerhedsrunderinger og risikovurderinger
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 5 års erfaring med teknisk ledelse
- Har en teknisk uddannelsesbaggrund
- Har erfaring med bygningsdrift, lagerfaciliteter eller teknisk service
- Arbejder struktureret med forebyggende vedligehold
- Har solid forståelse for arbejdsmiljø og sikkerhed (herunder BR18 og brandkrav)
- Er en tydelig og motiverende leder
- Kombinerer detaljefokus med samarbejdsevne
Derfor skal du søge
CL 4.0 er ikke blot et lagerprojekt – det er en transformation. Her får du en sjælden mulighed for at kombinere strategisk ledelse, teknisk indsigt og operationel gennemslagskraft i et af Lemvigh-Müllers mest ambitiøse projekter.
I Lemvigh-Müller bliver du en del af en organisation med stærkt fællesskab, høje ambitioner og gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt.
Vi glæder os til at høre fra dig
Send dit CV via ”Søg Jobbet” hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Logistics Ole Blomgren Thomsen på telefon 2513 8534.
Når erfaring skaber fremtid
Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.