3. juni 2026

Technical Product Owner med eCommerce erfaring - Herlev (flere lokationer)

Vil du være med til at udvikle digitale commerce-løsninger, hvor backoffice, web og app hænger sammen i én samlet kunde- og forretningsoplevelse?

Lokation: Herlev eller Kolding

Vil du være med til at udvikle digitale commerce-løsninger, hvor backoffice, web og app hænger sammen i én samlet kunde- og forretningsoplevelse?

Og motiveres du af at omsætte komplekse forretningsbehov, processer og tekniske afhængigheder til løsninger, der skaber konkret værdi for både kunder og forretning?

Så er du måske vores nye Product Owner i Digital Commerce hos Lemvigh-Müller.

Det er en rolle for dig, der kan lide at gå i detaljen, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at gode idéer bliver til klare krav og løsninger, der forbedrer oplevelsen og øger digitaliseringen hos vores kunder.

Din rolle

Som Product Owner i Digital Commerce omsætter du roadmap, forretningsbehov og brugerindsigter til konkrete features og tydelige krav, som teamet kan bygge og sætte i drift. Du er med til at udvikle løsninger, der gør det lettere for kunderne at finde de rigtige produkter, møde relevant indhold og betjene sig selv effektivt – blandt andet gennem søgning, personalisering, data og AI-understøttede funktioner.

Du arbejder tæt sammen med product managers, udviklere, QA, product design og andre centrale stakeholders og sikrer, at løsninger fungerer på tværs af backoffice, web og app. Du trives med at gå i detaljen, afklare afhængigheder og edge-cases – og du har altid fokus på, at det vi bygger, forbedrer brugeroplevelsen og skaber målbar effekt i de digitale kanaler.

"Vi søger en Technical Product Owner, der både kan forstå forretningen, teknologien og brugeroplevelsen – og som kan få komplekse behov omsat til løsninger, der skaber værdi for kunder og forretning."

- Thomas René Sidor, Head of Digital Commerce

Dine vigtigste opgaver:

  • Modne backloggen i tæt samarbejde med Product Manager, udviklingsteam, product design og forretningen – og omsætte behov og roadmap til epics, features og user stories med klare acceptkriterier og tydelige leverancepakker.
  • Kortlægge og forbedre end-to-end flows på tværs af backoffice, web og app, herunder processer, data, regler, afhængigheder og edge cases.
  • Sikre at vi får mest mulig forretningsværdi ud af det systemlandskab vi arbejder i – bl.a. på tværs af SAP ERP, SAP CC, Umbraco, Vercel og native apps.
  • Identificere og kvalificere relevante muligheder for brug af AI, automatisering og data i digitale flows – med fokus på konkrete kunde- og forretningsbehov frem for teknologi for teknologiens skyld.
  • Modne og specificere features inden for bl.a. søgemotor, personaliseringsmotor, produktnavigation og anbefalinger – med fokus på relevans, datakvalitet, brugeradfærd, forretningsregler og målbar effekt i de digitale kanaler.
  • Drive afklaringer, refinement, test/UAT og release-forberedelse samt sikre dokumentation af krav, beslutninger, systempåvirkninger og afhængigheder, fx i Jira/Confluence – med brug af data, brugerfeedback og performanceindsigter til at kvalificere prioriteringer og løbende forbedringer.

Din profil

Du er en struktureret og teknisk stærk Product Owner, Business Analyst, Technical Product Owner, Forretningsarkitekt eller lignende der trives i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og brugeroplevelse — og som kan skabe klarhed i komplekse problemstillinger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med digitale produkter, eCommerce eller andre komplekse digitale løsninger – gerne i et commerce-landskab med ERP, CMS, frontend-platforme og native apps.
  • Er stærk i at omsætte forretnings- og brugerbehov til krav, user stories, acceptkriterier og tydelig dokumentation.
  • Arbejder tæt med udviklingsteams i agile processer og kan indgå kvalificeret i dialog om systemlandskaber, integrationer, API’er, dataflows og tekniske afhængigheder.
  • Har interesse for AI, søgning, personalisering og automatisering og kan se mulighederne i at omsætte nye teknologier til konkrete use cases, der skaber værdi for kunder, forretning og teams.
  • Har forståelse for UX, produktdesign, brugerflows, digital adfærdsdata og backoffice-processer – og hvordan de påvirker kundeoplevelsen.
  • Bruger data, brugerfeedback og performanceindsigter til at prioritere forbedringer og balancere kommerciel værdi, teknisk realiserbarhed og brugeroplevelse.
  • Lyst til at arbejde med løsninger, hvor kommerciel værdi, teknisk realiserbarhed og brugeroplevelse skal balanceres.

Som person er du nysgerrig, grundig og god til at få ting til at hænge sammen på tværs af mennesker, behov og tekniske muligheder. Det er vigtigt i rollen, fordi små uklarheder i krav, prioriteringer eller afhængigheder hurtigt kan få stor betydning for både løsningen, kundeoplevelsen og teamets arbejde.

Bliv en del af en digital B2B-forretning i udvikling

Du bliver en del af Lemvigh-Müller – Danmarks største stål- og teknikgrossist og en fondsejet virksomhed med ca. 1.300 ansatte. Vi arbejder med digitale løsninger, der bruges af professionelle kunder hver dag, og hvor godt design kan gøre en konkret forskel.

Vi gør os umage for at skabe gode rammer for et arbejdsliv med både faglig udvikling, fleksibilitet og balance. Vi tilbyder blandt andet:

  • Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet.
  • Sundhedsforsikring.
  • Barselsordning – med 19 ugers betalt orlov til fædre og 30 uger til mødre.
  • Fleksible arbejdsformer med mulighed for hjemmearbejde.
  • Fondsstøtte i forbindelse med blandt andet familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse.

Søg allerede i dag

 

Ser du rollen som et interessant næste skridt i din karriere, så søg jobbet nu. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Ønsker du at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Thomas René Sidor, Head of Digital Commerce, på thsi@lemu.dk.

 

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, blandt andet som en del af DI’s Diversitetsløftet. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset baggrund.

 

Du behøver kun at sende os dit CV. Undlad gerne billede, alder og lignende oplysninger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Når erfaring skaber fremtid

Overalt, hvor der produceres, bygges, monteres og installeres, er der hver dag mange ting, som skal falde i hak. Her kan en samarbejdspartner med erfaring, muskler og orden i sagerne gøre hele forskellen. Så alting bare kører, som det skal – også i morgen. Det har Lemvigh-Müller sørget for siden 1846 som Danmarks største stål- og teknikgrossist og førende forretningspartner for industrien, byggeriet og installationsbranchen.