Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Leverandørsamarbejde giver installatørfordele

Lemvigh-Müllers samarbejde med Salus Controls er kommet rigtig godt fra start. Deres tidlige involvering i projekter giver installatørerne fordele som fx tilpassede bundmoduler til gulvvarme.

Med fleksible og tilrettede løsninger inden for gulvvarme har projektmarkedet taget rigtig godt imod Salus Controls.

En af grundene er bl.a. Salus’ tilgang til projekterne. Sammen med Lemvigh-Müllers projektfolk sætter de særligt stort fokus på kunden og kundens individuelle behov i projektet og behovet til produktsammensætningen.

Nyt tiltag

Samtidig har et nyt tiltag set dagens lys i form af bundmoduler, der bliver tilpasset det enkelte projekt med vand, gulvvarme og forparret styring.

Bundmodulerne bliver færdigisoleret og tilpasset, så de passer til de førende vekslerleverandører, som er på markedet.

De skræddersyede bundmoduler betyder hurtig og nem installation. Den form for fleksibilitet er der i dag stor og stigende efterspørgsel efter, da et projekt hurtigt kan ændre sig undervejs.

Tæt dialog

Salus laver produktsammensætningen efter at have modtaget tegninger fra projektet, og i tæt dialog med installatøren aftales leveringstidspunkt.

Installatøren får en gulvvarmekalkulation med alle nødvendige data til udførelse af gulvvarmen. Alle drift- og vedligeholdelses-datablade levers desuden på en USB-nøgle.

Nem håndtering

Salus’ shunt-units leveres samlet og klar til montering. Da de er lavet i rustfrit stål, vejer de næsten intet i forhold til markedsstandarden i messing. Det gør dem nemmere at håndtere, og samtidig ser de godt ud med designtilpasset isolering, som lever op til varmenormen.

Let at montere styring

Styringer og termostater leveres for-parret og klar til brug, og det uden nogen ekstra omkostninger for installatøren.

Alle kasser mærkes til den enkelte lejlighedstype, så de er hurtige at finde i containeren.

Ifølge Salus sparer installatøren derved omkring en times arbejde per lejlighed.

Vil du vide mere?

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvad SALUS og Lemvigh-Müller kan gøre for dit projekt.

;