Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Ny serie kabelbindere klarer skrappe fødevarekrav

Ny generation sporbare kabelbindere fra HellermannTyton til fødevareindustrien sikrer højeste kvalitet. Synlighed og magnetisk metal er løsningen.

Plastik som topping på pizzaen. Ikke lækkert og derfor et stadig større skrækscenarie for alle producenter af fødevarer. For i takt med, at kritiske forbrugere i hele verden stiller stadig større krav til kvaliteten af deres fødevareprodukter, er skadelige fremmedlegemer i produkterne bare et no go i industrien.

MTC – Metal Content Ties

Derfor har den ledende virksomhed inden for befæstigelse og fastgørelse og beskyttelse af ledninger, slanger og kabler HellermannTyton udviklet næste generation af sporbare kabelbindere, der opfylder nutidens sikkerheds- og rengøringskrav.

Den ny generation indeholder kabelbindere, holdere og slanger med metalspåner, der kan spores af producentens scanningssystemer.

Produktet er som standard fremstillet i en letgenkendelig speciel blå farve og er udført i plastmaterialerne Polyamid 6 og Polypropylen.

Den blå farve giver mulighed for visuel sporing, mens metalpartiklerne giver mulighed for magnetisk eller røntgensporing.

Mange muligheder

Polyamid 6 fås i kabelbinderserier med både metal eller stålpartikler, og kabelbinderne har desuden en høj mekanisk styrke. Polypropylen er mere resistent overfor kemikalier.

MCT-kabelbindere fås i fem forskellige størrelser og i længder fra 100mm op til 387mm.

Netop det brede program, styrken i det enkelte produkt og sporingsgraden i fødevareindustriens sikkerhedssystemer, gør det velegnet i den enkelte maskine eller installation i fødevareindustrien.

HellermannTyton har sammen med Lemvigh Müller sammensat en kampagne, som fokuserer på det bedste inden for dette segment. Sammen kan vi levere kvalitetsprodukter med den velkendte logistik til netop dit behov.

Se mere om sporbare produkter HER på www.hellermanntyton.dk >>
;