Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Klimavenligt varmeværk krævede stærke armaturer

Biomassebaseret energiproduktion kræver robuste installationer. På verdens mest klimavenlige anlæg holder belysningsarmaturer fra Signify til et barsk indeklima.

Produktion af varme og elektricitet ud fra biomasse som træflis og haveaffald er miljø- og klimavenligt og sparer på de ikke-fornyelige energiressourcer. Men på værkerne, hvor den grønne energiproduktion foregår, medfører det et indeklima, som er alt andet end venligt mod bygninger og tekniske installationer.

Kedler og turbiner genererer høj varme, og biomassens tilbøjelighed til at udvikle svampesporer og gas betyder, at en del af bygningen skal være åben til det fri for at sikre tilstrækkelig ventilation.

Barske forhold

Det giver høj fugtighed og vindpres, og sammen med en loftshøjde på 16 meter gjorde de barske forhold det til en udfordring at finde velegnede belysningsarmaturer til Sindal Varmeforsynings biomassebaserede kraftvarmeværk.

Værket, der betegnes som et af verdens mest miljøvenlige, har siden 2018 forsynet 1500 nordjyske husstande med varme og samtidig produceret elektricitet.

Philips Signify Sindal

Vant til tekniske udfordringer

Driftsleder Jesper Skruppeltrang har været dybt involveret i projektet gennem hele opførelsen og idriftsættelsen af værket. Han ønskede en belysningsløsning, der matchede værkets dansk udviklede og banebrydende teknologi

”Jeg var selv med til at udarbejde specifikationerne til belysningen, og vi havde flere forskellige LED-industriarmaturer på bordet, før vi fandt en løsning der kunne opfylde alle krav,” fortæller Jesper Skruppeltrang.

Fandt velfungerende løsning

Værket har været i drift i godt et år, og Jesper Skruppeltrang er tilfreds med såvel energiteknologien som belysningen.

”Vi var tæt på beslutningsprocessen hele vejen, og med forslag fra installatøren og lysberegninger fra Lemvigh-Müller Rigtigt Lys, er vi kommet frem til en belysningsløsning, der fungerer rigtig godt til vores behov,” siger han.

Høje krav til armaturer

Energivenlig LED-teknologi og lang holdbarhed var grundlæggende krav, ligesom tæthed, slagfasthed og modstandsdygtighed over for varme havde høj prioritet. Og da armaturerne samtidig skulle generere en høj lysstrøm for at opnå det krævede lysudbytte fra en stor ophængningshøjde, blev feltet hurtigt snævret ind.

Til de mest krævende placeringer – kedelrum og flislager – faldt valget på high bay-armaturet Gentlespace, der er konstrueret til at kunne holde til hårde miljøer og høje omgivelsestemperaturer med høj tæthedsklasse IP65 og et højt lumenudbytte.

Et turbinerum, hvor forgasset biomasse bruges til el-produktion, er oplyst med det modulære, industriarmatur Pacific, mens sekundære rum er oplyst med armaturet Coreline Waterproof. Alle armaturer i projektet er Philips fra Signify.

Bliv bedre til at sælge lys til industrien

Det kræver viden at sælge belysningsløsninger til industrien, men vi hjælper dig godt på vej. I guiden i linket herunder finder du ni gode råd, som klæder dig på til opgaven, lige fra forståelse af markedet til konkrete værktøjer. Brug guiden og give dit belysningssalg til industrien et løft. 

SÅDAN SÆLGER DU INDUSTRIBELYSNING

;