Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Sådan kommer du videre i en verden uden kompakte lysstofrør

Philips er klar med alternativer til de kompakte lysstofrør, som EU har forbudt. De er supernemme at skifte, effektive og sikre.

De såkaldte CLF-ni-lyskilder – kompakte lysstofrør med sokkelfatning og ekstern driver – har været forbudte at sælge i EU siden februar. Men bare rolig, du er ikke efterladt dig i mørket. Philips har udviklet en række LED-baserede erstatninger, du umiddelbart kan sætte i, der hvor du eller dine kunder tidligere har brugt CLF-ni-lyskilder.

Mere effektive – mindre skadelige

De nye Philips CorePro LED PL-C-lyskilder er ikke blot nemme at montere. De er også betydeligt mere energieffektive end de gamle miljø- og sundhedsskadelige kviksølvbaserede lyskilder, som de erstatter.

Faktisk helt op til 67 procent mere energieffektive. Det skyldes et lysudbytte på op til 140 lm/W for de mest effektive Philips CorePro LED PL-C-lyskilder. Det resulterer i en kort tilbagebetalingstid på typisk 4 til 12 måneder, afhængig af lyskildetype og anvendelse.

Mindre vedligeholdelse – mindre besvær

Men der er endnu flere fordele. Philips CorePro LED PL-C-lyskilder har en levetid på op til 30.000 timer. Det betyder lavere vedligeholdelsesudgifter og mindre besvær med at skifte lyskilder. Samtidig er de mere sikre at arbejde med. Afskærmningen er nemlig nu fremstillet i splintfri plast. Det betyder, at risikoen for at skære sig ved udskiftning af lyskilder er væk. Det samme er risikoen for udslip af kviksølv. Det er der nemlig ikke noget af i Philips CorePro LED PL-C-lyskilder. Dertil kommer fuld lysstyrke med det samme og ingen forstyrrende stroboskopeffekt.

CorePro LED PL-C lyskilder er nemme at montere og kræver ingen modificering af den eksisterende installation. Serien omfatter både 2-pins versioner til brug i armaturer med EM-forkobling og 4-pins versioner til armaturer med HF-forkobling. Der er også mulighed for at vælge forskellig farvetemperatur, 3000K eller 4000K.

Find LED PL-C-lyskilder

 

Alternative løsninger med endnu flere fordele

Hvis din kunde er klar til en mere gennemgribende løsning med sikkerhed for lang, problemfri og økonomisk drift, har Philips andre alternativer. For eksempel Philips CoreLine Downlight-armaturserien. Her får du mulighed for avancerede lysstyringsfunktioner, som kan reducere energiforbruget til belysning endnu mere, samt endnu længere holdbarhed.

Du kan også designe armaturerne selv

Philips står også bag en revolutionerende serie af LED-armaturer, som er særligt velegnede til at erstatte downlights med CLF-ni-lyskilder. Når den type armaturer skal udskiftes, kan det være en udfordring at finde et nyt armatur, som passer til den eksisterende udskæring i loftsbeklædningen. Det har Philips løst med de 3D-printede GreenSpace PerfectFit downlights.

Her konfigurerer du let selv armaturerne, så de passer til de eksisterende udskæringer. Du får hurtigt og problemfrit monteringsarbejde. Din kunde får en helstøbt løsning med perfekt finish uden tilpasningsringe, som forstyrrer det visuelle indtryk af de nye armaturer. Philips GreenSpace PerfectFit kan tilpasses udskæringsmål mellem Ø150 og Ø280 mm.

Konfigurer PerfectFit-armaturer

;