Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

JH Stålindustri indgår partnerskab med Lemvigh-Müller om markedets mest CO2-reducerede rustfrie stål

JH Stålindustri er de første i Danmark til at indkøbe Outokumpus Circle Green® rustfrie stål gennem Lemvigh-Müller.

Udfordring

Stålproduktion er en ressourcekrævende proces, der ofte involverer højt energiforbrug og store udledninger af CO2. Derfor er der et stigende fokus på at udvikle mere energieffektive produktionsmetoder samt udvikling af nye materialer med lavere CO2-aftryk. Én af markedets førende producenter inden for CO2-reducerede rustfri stål, er den finske virksomhed Outokumpu.

Den bæredygtige agenda er høj hos vores kunde JH Stålindustri, bl.a. i deres produktion af rustfrie tanke til bl.a. Pharma industrien. De har et ønske om at gå forrest i markedet med CO2-reducerede stål. Det støtter vi hos Lemvigh-Müller op om, og derfor introducerede vi JH Stålindustri for Circle Green, som har det laveste CO2-aftryk i markedet for rustfrit stål. Outokumpus rustfri Circle Green®-kvaliteter er med Product Carbon Footprint (PCF), så der er dokumentation for miljøaftrykket – og aftrykket pr. batch fremgår på 3.1-certifikatet.

Løsning

Gennem et tæt samarbejde og dialog lagde JH Stålindustri en ordre hos Lemvigh-Müller på Circle Green.

Direktør og ejer af JH Stålindustri, Lars Sørensen, udtaler: ”Vi har haft flere møder med Lemvigh Müllers Circle Green® team, hvor viden og dokumentationen omkring Circle Green® er blevet bredere og dybere. Vi valgte at tage Circle Green® ind til et bestemt projekt – uden at der har været noget specifikt kundekrav til det og det koster selvfølgelig i starten, men vi tror på, at det kommer godt tilbage og kan give os en konkurrencefordel på sigt”.

Outokumpus Circle Green®-produkter kan noget på CO2-udledning, som andre rustfrit stålprodukter ikke kan.

”Vi har længe prioriteret den bæredygtige agenda for os selv og vores kunder. Da Henrik B. Sørensen fra Lemvigh-Müller præsenterede Outokumpus Circle Green® for 1,5 år siden, talte det ind i vores vision. Og nu er de første mange tons Circle Green® købt og jeg forventer, at der kommer mere fremadrettet,” fortsætter Lars Sørensen.

Læs mere her

 

Værdi

CO2-aftrykket fra Circle Green® er 92 % lavere end det globale gennemsnit. Det skyldes bl.a., at det er fremstillet af op til 94 % skrotbaseret materiale og, at Outokumpu har adgang til deres egen ferrochrome-mine.

Lemvigh-Müller er en af de første grossister i Europa, der tilbyder rustfri kvaliteter fra Outokumpu med markedets laveste CO2-aftryk direkte fra lager i Danmark.

Kontakt os for at høre mere

Udfyld kontaktformularen og bliv kontaktet for at høre dine muligheder med CO2-reduceret stål.

Udfyld kontaktformular

 

OM JH STÅLINDUSTRI

J.H. Stålindustri A/S har siden 1990 været en kompetent og kvalitetsbevidst leverandør af rustfri tanke. De producerer bl.a. procestanke, tryktanke og silotanke i rustfrit stål. J.H. Stålindustri er en virksomhed, der er plantet solidt i den jyske muld, som gør at deres værdier ikke er til at rokke med. De vil ikke levere et produkt, der ikke lever op til sine kunders forventninger.

J.H. Stålindustri bruger for så vidt muligt Europæisk stål og komponenter til sine produkter, da de tror på, at det bidrager til et bedre slutprodukt.

 

;