Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Lemvigh-Müller styrker indkøb med stærk profil

Med ansættelsen af Louise Tolstrup Unbehaun har vi sikret os en af Danmarks skarpeste profiler inden for strategisk teknisk indkøb.

Der skal fokuseres endnu skarpere og mere helhedspræget på indkøb, SCM, logistik og kvalitetssikring. Det er baggrunden for, at Lemvigh-Müller har ansat Louise Tolstrup Unbehaun som indkøbs- og markedsdirektør.

 

Stor erfaring med teknologi

Louise Tolstrup Unbehaun er uddannet civilingeniør med speciale i international teknologiplanlægning og kommer til Lemvigh-Müller med 25 års erfaring fra en række internationalt arbejdende teknologikoncerner.

Senest kommer hun fra en stilling som Senior Vice President og Chief Procurement Officer hos rengøringsudstyrsproducenten Nilfisk, som sidste år vandt Den Danske Supply Chain Pris. Tidligere har hun blandt andet arbejdet med global indkøbsledelse som Vice President i Danfoss’ mobilhydraulikdivision, Danfoss Power Solutions.

 

Skal udvikle organisation

Louise Tolstrup Unbehauns karriereforløb har givet hende en dyb indsigt i global teknisk sourcing, SCM, logistik og kvalitetssikring. Den skal hun bruge til at videreudvikle Lemvigh-Müllers position som en effektiv og dynamisk leverandør, der løbende udvikler sit sortiment og sine services, så de bedst muligt understøtter kundernes forretninger.

Louise Tolstrup Unbehaun bor i Sønderborg med sin mand og to døtre.

;