Én ting er dog fælles på tværs af brancher og sektorer. EU’s taksonomi bygger på seks miljømål, som alle skal tage stilling til:

1. Modvirkning af klimaændringer
2. Tilpasning til klimaændringer
3. Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
4. Omstilling til cirkulær økonomi
5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6. Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

Væsentligt bidrag
En økonomisk aktivitet kan både have et væsentligt bidrag til en eller flere miljømål eller betydeligt reducere negative påvirkninger på miljøet.

Fx har et solcelleanlæg et væsentligt bidrag til miljøet, fordi det producerer vedvarende energi uden at udlede drivhusgasser. På den måde reducerer anlægget negativ miljøpåvirkning fra traditionelle energikilder som fossile brændstoffer.

Minimumsgarantier
En økonomisk aktivitet skal altid udføres i overensstemmelse med de internationalt anerkende minimumsstandarder for ansvarlig virksomhedsførelse: UNGP’s og OECD’s retningslinjer.

Din virksomhed skal derfor respektere menneske- og arbejdsrettigheder samt forebygge og bekæmpe korruption.

Fx skal byggebranchen altid sikre ordentlige arbejdsforhold for alle arbejdstagere på byggepladserne.

Det gælder bl.a.:
- Rimelig løn og arbejdstid
- Sikkerhed og sundhedsbeskyttelse
- Retten til at organisere sig i fagforeninger

Derudover skal der være politikker og procedurer på alle niveauer, så bestikkelse, bedrageri og misbrug af beføjelser undgås.

Væsentlig skade
En økonomisk aktivitet kan ikke være miljømæssig bæredygtig, hvis den forårsager skade på ét af de seks miljømål.

Fx er en fabrik, der producerer solpaneler og solcellebatterier kan bidrage positivt til målet om modvirkning af klimaændringer.

Men samtidig kan denne fabrik forårsage væsentlig skade på et andet mål, såsom biodiversitet, gennem miljøskadelig minedrift efter materialer som lithium og kobolt, hvilket illustrerer behovet for at vurdere og afbalancere de samlede miljømæssige konsekvenser for at bestemme hvorvidt en fabrikkens aktiviteter kan betragtes som bæredygtige.

EU’s tekniske screeningskriterier
Tekniske screeningskriterier er specifikke for hver økonomisk aktivitet og sektor, baseret på videnskabelige og tekniske vurderinger. De fastsætter de præcise krav og benchmarking-parametre, som en aktivitet skal opfylde for at blive kvalificeret som miljømæssig bæredygtig.

Er en økonomisk aktivitet fx relateret til energiproduktion, kan tekniske screeningskriterier fastsætte specifikke krav til CO2-udledning, energieffektivitet eller brugen af vedvarende energikilder. Opfylder aktiviteten kriterierne, og kan det dokumenteres, at de overholdes, kan aktiviteten ud fra EU-taksonomien klassificeres som økonomisk bæredygtig.

Du kan se de konkrete screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der er omfattet af EU-taksonomien, i Kommissionens delegerede klimaforordning. Her finder du de økonomiske aktiviteter, der er relevante for din virksomhed.