Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Intelligente fejlstrømsrelæer sparer dig for kostbare teknikerudkald

ABB har udviklet en serie af intelligente fejlstrømsrelæer, som er særligt velegnede til installationer, der sidder på svært fremkommelige steder. Relæerne er med autotest, automatisk genindkobling og indbygget selvtest, hvilket gør det muligt at undgå unødvendige teknikerudkald

Et resultat af klimaforandringerne er, at vi de senere år hyppigere har oplevet forhøjet vandstand og oversvømmelser. Det stiller nye og højere krav til de tekniske installationer, der skal kontrollere vandmasserne. ABB's fejlstrømsrelæer er særligt egnede til udsatte installationer, som kontrollerer kritiske funktioner som pumpestationer, spildevandspumper eller vandforsyningsinstallationer. De analyserer og tester nemlig sig selv, så du kan undgå kostbare og ofte unødvendige teknikerudkald.

Intelligente relæer

ABB's RCD-fejlstrømsrelæer i serierne F-ATI og F-ARI har indbygget autotest, som hver 28. dag automatisk tester og sikrer, at relæet er funktionsdygtigt og opfylder de lovmæssige krav til tests. Testen sker uden at udkoble anlægget, og alle tests kan logges i et overvågningssystem. F-ARI-serien genindkobler efter en fejlstrømsafbrydelse og gennemfører en isolationstest for at sikre, at udkoblingen ikke skyldes en reel fejl. Hvis genindkobling ikke lykkes efter tre forsøg, forbliver relæet frakoblet. Efter tredje mislykkede forsøg på genindkobling kan fejlstrømsrelæet automatisk melde fejlen til overvågningssystemet eller alarmcentralen – for eksempel via et Modbus-interface.

Store besparelser at hente

F-ATI- og F-ARI-fejlstrømsrelæer kan derfor give betydelige besparelser i form af færre unødvendige kørsler til fejlalarmer og teknikerudkald, især uden for almindelig arbejdstid. En investering i beskyttelsesudstyr kan være tjent hjem meget hurtigt og hjælpe med at sikre høj driftssikkerhed og overvågning af driftshændelser. Fejlstrømsrelæer med autotest og automatisk genindkobling er nemlig specielt udviklet til at tackle udfordringerne med klimaforandringerne og de nye krav til tekniske installationer.

 

Se produkterne lige her

;