Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Stålbrugere er vilde med bæredygtig levering

Faste ugentlige leveringsdage for stål effektiviser lastbilkørslen, sparer brændstof og reducerer derved CO2-udledningen. Stålkunderne giver massiv opbakning til det nye, frivillige partnerskabsprogram aGreenment™.

Virksomheder, som køber stål og metaller hos Lemvigh-Müller, har i den grad vendt tommelfingeren opad for et initiativ, der skal reducere CO2-udledningen fra lastbiltransport. Flere end 450 af knap 500 stålkunder, som har været med til at teste et nyt, bæredygtigt partnerskabsprogram, har sagt ja til at få deres stål-leverancer på faste ugedage.

Udnytter lastbiler bedre og kører mindre

Det giver Lemvigh-Müller mulighed for at udnytte sine lastbiler mere effektivt, køre færre kilometer og dermed reducere CO2-udledningen. Det er sød musik i en virksomhed, hvor bæredygtighed står højt på dagsordenen. Besparelsen ved at køre mindre bruger Lemvigh-Müller til at udskifte traditionel diesel med klimavenlig HVO100-biodiesel.

Det nye partnerskabsprogram lanceres under navnet aGreenment™. Udgangspunktet er grøn distribution, men aGreenment™ er bredere end det. Det handler om at gå sammen om bæredygtige forretningsløsninger. Lemvigh-Müller-kunder, der vælger at være med, får blandt andet adgang til en CO2-beregner, kurser om f.eks. lovkrav, dokumentation og inspiration til grønne tiltag samt markedsføringsmaterialer. I første omgang bliver aGreenment™ rullet ud til stålforbrugende kunder med fokus på bæredygtighed.

Glæder sig over kundemodtagelse

Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør med ansvar for Lemvigh-Müllers regionale stålsalg.

Anders Voldsgaard Clausen, salgsdirektør med ansvar for Lemvigh-Müllers regionale stålsalg, glæder sig over den modtagelse, stålkunderne har givet partnerskabsprogrammet.

”Bæredygtighed er i stigende grad et konkurrenceparameter, og opbakningen til aGreenment bekræfter os i, at løsninger, der hjælper vores kunder med den grønne omstilling, er fremtiden. Med aGreenment kan vi kickstarte en adfærdsændring, som tager bæredygtighed til næste niveau – og samtidig stiller kunderne bedre i forhold til at vinde opgaver”, siger han.

Kunde: Dag til dag-levering er pinligt

Dan Vals, som har specialiseret sig i underleverandøropgaver inden for profilvalsning og bukning til blandt andet byggeriet, transportsektoren og vindenergi, er en af de virksomheder, der har valgt at blive aGreenment™ -stålkunde. Her konstaterer adm. direktør Sebastian Christiansen, at konceptet falder helt i tråd med virksomhedens egne ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling gennem mere effektive processer.

”Vi har vænnet os selv og hinanden til, at vi kan få alting frem fra dag til dag. Men det en forkælet adfærd og næsten lidt pinligt. Man bør kunne planlægge, så det ikke er nødvendigt. Det handler om en relativt lille adfærdsændring, men det gør en stor forskel,” siger Sebastian Christiansen.

Frivilligt at være med

Anders Voldsgaard understreger, at det er frivilligt at tage del i aGreenment™, ligesom der stadig vil være mulighed for dag til dag-levering ved akut behov.

Grønt partnerskab

Lemvigh-Müller har i forvejen indført HVO 100-biodiesel i forbindelse med distribution af tekniske artikler. Det kan du læse mere om her.

Skræddersyet stål præcis til din opgave

Vidste du, at Lemvigh-Müller kan hjælpe dig med bearbejdning af dit stål, så du hurtigere kommer i gang med den del af opgaven, hvor du skaber størst værdi. I nogle tilfælde kan vi endda levere stål dimensioneret efter dine specifikationer. Det benyttede smede- og konstruktionsvirksomheden Nordisk Staal sig af ved et projekt, du kan læse om her.

Ring 3695 5555 og tast 4, hvis du vil høre mere om mulighederne for stålbearbejdning og særlige dimensioner.

;