Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da
news image

Fra elev til chef: 50 år på pinden

Jeanne Palmbo har snart været i Lemvigh-Müller i et halvt århundrede. For hende har ’frihed under ansvar’ været nøglen til at holde arbejdsgnisten i live

I 1969 udgav The Beatles ’Abbey Road’, Neil Armstrong tog et kæmpe spring for menneskeheden, og Jeanne Palmbo startede som elev hos Louis Poulsen, der i 2005 blev opkøbt af Lemvigh-Müller. Derfor kan hun i 2019 se frem til en fejring af de helt store – 50 år på den samme arbejdsplads.

”Noget skulle jeg i gang med”

Jeanne Palmbo er Facility Manager og sidder til dagligt på Lemvigh-Müllers hovedkontor i Herlev. Hun har ansvaret for huslejekontrakter, rengøringskontrakter, aftaler på trucks, affaldssortering og energioptimering i hele virksomheden. Og det er blot nogle af hendes opgaver.

Stillingen som øverst ansvarlige for Facility Management er langt fra der, hvor Jeanne Palmbo oprindeligt startede.

Læs også: Jan rejser hver dag til en fjern, fjern galakse 

”Da jeg var færdig med folkeskolen, havde jeg ikke noget arbejde. Min kærestes far skaffede mig en elevplads i prisafdelingen hos Louis Poulsen, hvor han selv var belysningskonsulent – for noget skulle jeg i gang med. Og der sad vi så 30 kvinder på rad og række og satte priser på ordresedler, før de blev sendt op til tastestuen, hvor de blev tastet ind”, fortæller hun.

Vidste ikke, hvor hun skulle placeres

Senere kom Jeanne Palmbo i bogholderiet og derefter i budgetafdelingen, og i 1984 startede hun som administrations- og økonomichef i et af Louis Poulsens datterselskaber. I 2000 vendte hun tilbage til hovedkontoret som økonomichef, hvor hun var, indtil fusionen med Lemvigh-Müller i 2005.

Og så skulle der ske noget nyt igen.

Læs også: Viggo ved, hvordan alting virker

”Lemvigh-Müller havde allerede en økonomichef, som havde helt styr på virksomheden. Så det var fair, han fik lov til at beholde jobbet. I stedet lavede man en såkaldt strategisk udviklingsafdeling, hvor jeg kom hen – nok fordi de ikke vidste, hvor de skulle placere mig”, siger Jeanne Palmbo med et smil.

Senere blev den afdeling til Facility Management.

fraelevtilchef_940x591

Frihed under ansvar giver arbejdsglæde

Næsten 50 år i den samme virksomhed er noget af en bedrift. Men arbejdet har ikke været ensformigt.

”Jeg har brug for udfordringer, for nye projekter og for at få lov til at prøve nye ting af. ’Frihed under ansvar’, dét har været alpha og omega for mig her”, siger hun og tilføjer:

”Men jeg synes også, jeg har været flittig og taget godt imod det, der er landet på mit bord”.

Svigerfar er der stadig

Selvom Jeanne Palmbo godt kan lide at kaste sig ud i nye projekter, så ser hun sig som et loyalt menneske – ikke kun i arbejdssammenhæng, men også på den private front.

”Min mand og jeg har boet i det samme hus i nogen og fyrre år. Og det er den samme mand, jeg har, som da jeg var 16. Jeg har også stadig har min svigerfar, der dengang skaffede mig en elevplads hos Louis Poulsen – han er i dag på vej til de 93”, fortæller hun.

;